DuraSpun er et nålefilt, der imodsætning til den traditionelle nålefilt, som ex. BG-TEX, fremstilles af polyester. Med en vægtfylde på 1,38 g/cm3 adskiller polyester sig væsentlig fra polypropylen med en vægtfylde på 0,9 g/cm3. Polyester er tungere end vand, hvilket en del entreprenører ser som en fordel i forbindelse med vandbygningsopgaver. DuraSpun adskiller sig således i forhold til BG-TEX og Typar® ved ikke at være varmebehandlet på oversiden. Dette betyder, at især deformationsevnerne og dermed evnen til at tilpasse sig underlaget er væsentlig bedre end de øvrige typer. DuraSpun anvendes især til separation og beskyttelse, mens drænings- og filtreringsegenskaberne afhænger af produkttype. DuraSpun bør aldrig anvendes i direkte kontakt med stærkt bassisk miljø (pH >9), idet polyesterfibrene dermed kan blive svækket ved hydrolyse. DuraSpun er især velegnet til vandbygningsopgaver, vejbygning og i mange tilfælde ligeledes membranbeskyttelse. I relation til sidstnævnte bør der i forbindelse med deponier altid foretages en kemisk vurdering i forhold til dugens modstandseevne overfor evt. fremtidige kemikaliepåvirkninger. |
|








