Sitemap  Tip en ven  Print

 Biologiske erosionsmåtter og -net
- erosionssikring med naturens egne materialer

I mange situationer er naturens egne materialer særdeles velegnede til erosionssikring af skråninger, vandløb og lignende.

Til fremstilling af måtter og net anvendes typisk halm, kokos- eller jutefibre.

Der skelnes mellem to typer:

  1. Erosionsmåtter

  2. Erosionsnet

Lobæk, Sønderjylland

1. Erosionsmåtter

Erosionsmåtter fremstilles af halm og/eller kokosfibre og kan leveres med græsfrø. Fibermassen er omsluttet af støttenet af enten polypropylen eller jute.

Erosionsmåtter er særligt velegnede som erosionsdæmpning i forbindelse med vandløb, søer og lignende. I disse tilfælde bør altid anvendes 100% nedbrydelige måtter, dvs. måtter med støttenet af jute, idet støttenet af polypropylen kan risikere at fungere som utilsigtet fiskenet.

Erosionsmåtter kan ligeledes med fordel anvendes på tørre skråninger. På tørre skråninger vil der under normale omstændigheder kunne anvendes erosionsmåtter med støttenet af polypropylen.

Levetiden for rene halmmåtter udgør 1-2 år, mens 100% kokosmåtter har en forventet levetid på 3-5 år. Jo vådere miljø, desto kortere levetid.

I situationer, hvor erosionsmåtterne ikke har fuld kontakt til under-laget, er der risiko for underskyldning, dvs. sedimenttransport under erosionsmåtten. Der er derfor vigtig at fastgøre erosionsmåtten med det nødvendige antal jordspyd, normalt 2-5 stk/m2.

Ved brug af erosionsmåtter med græsfrø er det vigtigt, at erosionsmåtten får 100% kontakt med den underliggende jord. I modsat fald må man forvente en meget uensartet spiring.

50% halm/50% kokos

100% kokos

2. Erosionsnet

Erosionsnet fremstilles enten af kokos- eller jutefibre. Levetiden for jutebaserede net er normalt 1-2 år, mens levetiden for kokosbaserede net normalt er 3-5 år.

Erosionsnet har den fordel, at sprøjtesåning kan ske efter udrulning, hvilket resulterer i en ensartet spiringsfordeling.

Jutenet

Jutenettet anvendes typisk i de situation hvor skråninger skal sikres midlertidigt, dvs. fra anlægsarbejdets afslutning og indtil en græsmåtte er etableret – dvs. 1-2 år. Jutenettet kan indeholde vand svarende til 5 gange sin egen vægt, hvilket gør det særdeles velegnet i forbindelse med tørre perioder.

Jutenet JG-500

Kokosnet

Kokosnet anvendes, hvor der er risiko for vind-erosion – dvs. i sandede områder, hvor beplantningen har svært ved at få fat og derfor behøver hjælp i de første 3-5 leveår. Ligeledes anvendes kokosnet i forbindelse med erosionssikring af åløb og søbrinker.

Kokosnet leveres med en vægt fra 400 g/m2 – 1400 g/m2 - afhængig af den aktuelle anvendelse.

I situationer, hvor erosionsnet ikke har fuld kontakt til underlaget, er der risiko for underskyldning, dvs. sedimenttransport under erosionsmåtten. Der er derfor vigtigt at fastgøre erosionsmåtten med det nødvendige antal jordspyd, typisk 2-5 stk/m2.

Kokosnet 700 g/m2

 

 
Links
BG-Bionet - datablad
Læggevejledning
 
 

Relaterede produkter
Enkamat - erosionsmåtte
Armater - geoceller
Monotec - gabioner