Fakta om ridebaner

Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning.

Er det en hobbybane, som bruges få gange om ugen, eller skal den kunne leve op til langt større krav?

Hvordan er den eksisterende bund, som banen skal anlægges på? Er jorden meget sandet, eller er der tale om en tæt lerjord?

Derfor er der ikke nogen fast opskrift på, hvordan en bane bør anlægges, og dette er grunden til, at vi altid afstemmer den enkelte bane efter de forudsætninger, som ligger til grund for projektet.


Visse retningslinjer, som altid bør følges:

Der skal etableres en ordentlig underbund, som er tilpas drænet og tilpas bærende. Derudover skal der laves et separationslag, som adskiller underbund og toplag på en fornuftig måde.

Fiberdug skal man undgå, da der altid vil være en risiko for at hesten træder igennem til dugen og i værste fald hænger fast heri.

Hvis man bruger et lag af stampet stenmel, er der altid en risiko for, at det bliver vandtæt med tiden og efterhånden opblandes med toplaget. Derudover giver det en meget hård underbund til toplaget.

Vi anbefaler ECORASTER® armeringsblokke som separationslag, da man hermed opnår både dræneffekt, stabilitet, elasticitet og separation på én gang - altså, alle de faktorer som er grundlaget for at en bane fungerer optimalt.

Endelig er der toplaget på banen. Det er vigtigt, at dette hverken er for tungt og dybt eller for hårdt og fast – men er tilpas affjedrende og tilpas fast.

Dette afhænger igen af banens primære funktion. Der er forskel på, om man skal bruge banen til spring eller dressur eller noget helt tredje. Vi anbefaler proground toplag, som kan afstemmes perfekt alt efter kravene til banen.


Har du nogle spørgsmål om jordarmering, er du velkommen til at kontakte vores tekniske konsulenter, der selvfølgelig er behjælpelige med at give dig den information du ønsker. Kontakt os på 5948 9000 eller info@byggros.com.



Har du brug for rådgivning?
Giv os et kald eller skriv til Byggros på
Tilbage