BG Byggros arealbefæstelse


Ecoblock græsarmering

Græsarmering med Ecoblock giver effektiv permeabel belægning og naturlig dræning



Ecoblock græsarmering er et grønt og bæredygtigt produkt, der giver en kørefast overflade, hvor græsarmering kombinerer en traditionel effektiv permeabel belægning med græssets grønne udtryk.

Du får en kørefast overflade, der har græssets grønne frodighed og evne til at nedsive regnvand. Hermed reduceres behovet for andre drænings- eller afvandingsinstallationer, da regnvandet bringes hurtig og effektivt uden om kloaksystemet tilbage til naturen.

Presset på de lokale kloakanlæg mindskes, og den organiske græsarmering bidrager til at skabe bedre luft i byerne og den høje fordampning af regnvandet nedkøler byluften og minimerer ophedning af byen.






Hvad er græsarmering?

Græsarmering er et miljøvenligt permeabelt jordarmerings- og belægningssystem til forstærkning af ubefæstede områder som indkørsler, parkeringsarealer og adgangsveje.

Græsarmeringen forhindrer spordannelse, vejhuller og ujævnheder og tillader effektiv nedsivning af regnvand samtidig med, at græsarmering skaber et grønt miljø, der er nemt at vedligeholde.















Miljøvenlig og resistent græsarmering
Ecoblock er fremstillet af LDPE (Low Density Polyethylen), der er et 100 % miljøneutralt genbrugsmateriale, som er fleksibelt og på samme tid tåler stor belastning og hård frost uden at knække. Dette er typisk ikke tilfældet med blokke af HDPE og PVC, der ofte vil knække i kombinationen af ekstrem kulde og belastning.

Byggros har forhandlet Ecoblock de sidste 20 år, og vi yder 20 års produktgaranti.

Anvendelsesområder
Græsarmering benyttes hovedsageligt på steder, hvor der ønskes grønne områder som samtidig skal kunne benyttes til trafik. Da græsarmering modvirker slidskader, sætninger, vejhuller og ujævnheder, er Ecoblock græsarmering perfekt til parkeringsarealer, brandveje, boligområder, rabatter og sportsarealer.

Effektivt låsesystem
Ecoblock-systemet sikres med et unikt sikkerhedslåsesystem, der sørger for en fast sammenbinding af de enkelte Ecoblocke. Ved udlægning låses pladerne ind i hinanden, så der opstår en komplet sammenhængende overflade. Samtidig giver låsesystemet en meget stor trykfordeling, så Ecoblock kan anvendes til utallige formål. Blokkene er testede og certificerede med hensyn til trykstyrken.

Ecoblock-systemet er modstandsdygtigt overfor ammoniak og alkali, og kan tåle temperaturer fra minus 50 grader til + 90 grader.

Hurtig og nem udlægning af græsarmeringen
Blokkene leveres som sammenhægtede plader bestående af 12 blokke på 1,33 m2 per blok. Blokkenes store fleksibilitet og den lave vægt gør det nemt at udlægge Ecoblock græsarmering. Vores erfaring viser, at én mand typisk kan udlægge 100 m2 Ecoblock i timen - hertil kommer udlægning af muld og græssåning. Ecoblock-pladerne tilpasses nemt med f.eks. en vinkelsliber eller stiksav.


Du kan læse mere om Ecoblock græsarmering og vores øvrige Ecoblock-produkter i nedenstående brochure, eller du kan kontakte vores tekniske konsulenter, der selvfølgelig er behjælpelige med at finde den optimale belægningsløsning til dit projekt. Kontakt os på 5948 9000 eller info@byggros.com.





Har du brug for rådgivning?
Giv os et kald eller skriv til Byggros på
Tilbage