Ecoraster 900X900px 4

Permeabel bundsikring til hestesport og landbrug

ECORASTER er det perfekte bundsikringssystem til ridebaner, hestefolde og træningsbaner

Stabilt underlag med ECORASTER

ECORASTER bundsikringssystemet er særlig velegnet som bundstabilisering af ridebaner, galoptræningsbaner, travtræningsbaner, ligeudbaner, drivveje, horsewalkers, paddocks, folde og ridestier mm. Med ECORASTER får hesten et stabilt, skridsikkert og sundt underlag at træne og opholde sig på.

Anlæg af ECORASTER bundsikringssystemet sikrer et korrekt affjedrende og skridsikkert underlag, som skåner hestens led og sener. I folde fungerer ECORASTER som et drænende underlag, så hesten ikke står i mudder og dermed minimeres risikoen for blandt andet mugproblemer og foldskader.

Tysk kvalitet – en effektiv, økonomisk og praktisk bundsikring

ECORASTER bundsikring er fremstillet i Tyskland af et fleksibelt 100 % miljøneutralt genbrugsplastmateriale (LDPE), der kan tåle kombinationen af hård frost og stor belastning. Materialet er modstandsdygtigt overfor både ammoniak og alkali og kan tåle temperaturer fra minus 50 grader til + 90 grader og et tryk på 350 t/m².

Når du benytter ECORASTER til bundsikring i ridebaner, hestefolde og træningsbaner, får du 20 års produktgaranti samt en lang række økonomiske og praktiske fordele med i købet.

Minimal vedligeholdelse og et mindre toplag

En ridebane med ECORASTER kræver minimal vedligeholdelse, da bunden forbliver stabil og veldrænet pga. ECORASTER-blokkens egenskaber. Der behøves tilmed et mindre toplag på ridebanen, og der skal ikke efterfyldes så ofte, da toplaget hæfter godt mekanisk på ECORASTERS overflade og ikke arbejder sig ned i konstruktionen.

Vi anbefaler, at du nøjes med ca. 8 cm toplag, hvilket er markant mindre end de gængse anbefalinger til områder med traditionel bundsikring. De er ofte på 10-12 cm. Du slipper ligeledes for at benytte et stenmelslag og en fiberdug, og i langt de fleste tilfælde kan du også nøjes med et tyndere bærelag.

Allerbedst er det, at opbygningen med ECORASTER bundsikring, garanterer, at banens anvendelighed, holdbarhed og skånsomhed er yderst optimal i forhold til hestens fysik.

Hurtig og nem udlægning og et unikt låsesystem

ECORASTER blokkene leveres som sammenhægtede plader bestående af 12 blokke på samlet 1,33 m2. Blokkenes store fleksibilitet, og den lave vægt, gør det nemt og hurtigt at udlægge ECORASTER. Vores erfaring har vist, at én mand typisk kan udlægge 100 m2 ECORASTER i timen - hertil kommer udlægning af toplaget.

Blokkene tilpasses nemt med en vinkelsliber med diamantklinge. For at give øget stabilitet, har ECORASTER et unikt sikkerhedslåsesystem, der sørger for en fast sammenbinding af de enkelte blokke

Download

  • ECORASTER græsarmering - Brochure

  • ECORASTER - Teknisk datablad

  • Opbygning til hestefold

  • Ecoraster - EPD dokumentation

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.