Urban Heat Island

varmeø effekten - hvad er det? Få svaret her!

Urban Heat Island – Byggros

Diagram 1 - varmeø effekten






Kører man rundt i byen om sommeren, vil man opdage, hvordan vores byer genererer og lagrer varme, som derefter frigives - det er mest mærkbar om natten, når der ikke er vind.

En varmeø skabes når belægninger, asfalt, mursten o.l. erstatter den oprindelige vegetation der er i det naturlige landskab. Disse strukturer kan være fra 27°C og op til 50°C varmere end den omgivende luft.

I landdistrikter vil tilstedeværelsen af træer og anden vegetation normal betyde at temperaturforskellen er ubetydelig.



Byers evne til at lagre og generere varme på denne måde blev første gang bemærket af en engelsk meteorolog, Luke Howard, i begyndelsen af 1800-tallet. Siden er både byerne og strukturerne i dem vokset, men også vores teknologi udvikling fx i form af flere biler og air-conditions skaber mere varme. Nutidig satellitteknologi giver et ret præcist billede af fænomenet. Resultatet er ikke overraskende at vi har fået skabt ’øer’ i vores naturlige landskab, som er varmere end den omgivende natur. Typisk er en varmeø mellem 2 og 6°C varmere, men i nogle tilfælde kan varmeøen være helt op til 12 °C varmere. '

En stigning i temperatur leder til en øget efterspørgsel på køling, som igen vil give mere luftforurening. Luftforurening og en højere temperatur gør byerne til mindre attraktive steder at bo, og sundheden for folk der bor og arbejder i byen kan påvirkes negativt.

Når regnvand afstrømmer fra byens impermeable overflader varmes det op. Selvom der kun er tale om små temperaturforskelle kan det have fatale konsekvenser for sarte økosystemer. Ca. halvdelen af jordens befolkning er bosat i byen og antallet er stigende. Da man ikke kan ændre hvor folk bor, forsøger byplanlæggere og arkitekter at skabe bedre, sundere og mere energi-effektive omgivelser der hvor folk nu engang er bosat. Et af de helt store potentialer for at skabe et bedre miljø er de mange tagflader i byerne, som også er en af de helt store syndere i fænomenet Urban Heat Island Effect.

Hvor meget et objekt kan reflektere stråling fra solen kaldes dets ’albedo’, og det er selvsagt at jo højere albedo des bedre evne til at reflektere strålingen, og dermed være med til at holde temperaturen nede. Et traditionelt bitumen tag (tagpap – se diagram 2) har et lavt albedo, og reflekterer højst 26 % af solens stråling, faktisk kan tallet komme helt ned på 6% refleksion. Resten af indstrålingen bliver absorberet og der vil blive afgivet varme i området.




Et grønt tag (diagram 3), modsat et traditionelt tag, har et højt albedo, og reflekterer derfor mere af solens stråler væk fra bygningen. Samtidig isolerer taget mod varme og holder bygningen under køligere. Vegetationslaget optager regnvand, og forhindrer dermed en opvarmning af det afstrømmende vand. Den fordampningen der sker fra substratjorden og afgivelsen af fugtighed fra plantematerialet er med til at køle taget og modvirke varmeø effekten.


Urban Heat Island – Byggros diagram 3

Diagram 3 - Grønne tag






I et klimakammer har Diademroof testet temperaturforskellen mellem et rum med et grønt tag over og et rum med konventionelt tagpaptag. Den udvendige temperaturpåvirkning var på 74 °C. Under tagpaptaget nåede temperaturen op på 32 °C. Under det grønne tag var temperaturen 6 °C lavere. Taget indeholdt hverken vand eller vegetation, blot et beskyttende lag af tør substratjord og drænplader. Det er altså tydeligt at ved at udskifte konventionelle tagtyper med andre ’køligere’ tagtyper, fx et grønt tag, kan man være med til at udligne den negative virkning af varmeø effekten, og sænke temperaturen i byerne.




Har du nogle spørgsmål om Urban Heat Island, er du velkommen til at kontakte vores tekniske konsulenter, der selvfølgelig er behjælpelige med at give dig den information om grønne tage som du ønsker. Kontakt os på 5948 9000 eller info@byggros.com.




Har du brug for rådgivning?
Giv os et kald eller skriv til Byggros på
Tilbage