Ecoblock til permanent erosionssikring

Fleksibel permanent erosionssikring af ekstremt stejle skråninger og regnvandsbassiner



Erosionsbeskyttelse med Ecoblock er en ekstremt robust løsning som typisk anvendes til regnvandsbassiner, i grøfter, til meget stejle skråninger og til små projekter f.eks. langs trapper og rutsjebaner på legepladsvolde.

Fordele

  • Beskytter mod erosion forårsaget af vind og vand
  • Kan eftersås med græsfrø eller lignende
  • Håndterbare blokke som klikkes sammen til én sammenhængende måtte
  • Nemt at tilpasse til små og komplicerede skråninger
  • Blokkene er genanvendelige, idet de kan omsmeltes og genbruges 100 %

Hurtig og nem udlægning

Ecoblock erosionssikringsblokkene leveres som sammenhægtede plader på 1,33 m2 bestående af 12 blokke.  De sammensatte plader og den lave vægt gør det nemt at udlægge pladerne, selv på svært tilgængelige steder. Vores erfaring har vist, at det typisk tager én mand ca. 1 time at udlægge 100 m2 i plan flade - hertil kommer udlægning af muld, grus eller jord og eventuel græssåning. Pladerne tilpasses nemt med f.eks. en fukssvans, rundsav eller en vinkelsliber.

Erosionssikring med Ecoblock
Ecoblock erosionssikring - skråning


Ecoblock - miljøneutral, effektiv og fleksibel erosionssikring

Ecoblokkene er meget fleksible og kan nemt tilpasses til terrænets eventuelle bløde kurver og stejle skråninger. Ecoblokkene kan leveres i tykkelser på 30, 40 og 50 mm. Blokkene lægges ud og sikres evt. med spyd, fyldes derefter op med muld og tilsås med græsfrø. Alternativt kan der lægges rullegræs eller sedummåtter ud oven på cellerne.

Ecoblock erosionssikring er designet med et unikt sikkerhedslåsesystem, der sørger for en fast sammenlåsning af de enkelte blokke. Ved udlægningen låses Ecoblock-pladerne ind i hinanden, så der opstår en komplet sammenhængende overflade. Materialet er modstandsdygtigt overfor ammoniak og alkali og kan tåle temperaturer fra minus 50 grader til +90 grader.

Ecoblock-pladerne er fremstillet af LDPE der er et 100 % miljøneutralt fleksibelt genbrugsmateriale, der tåler stor belastning og hård frost uden at knække. Der ydes 20 års produktgaranti på Ecoblock erosionssikringsblokkene.

Du er velkommen til at kontakte vores tekniske konsulenter, der selvfølgelig er behjælpelige med at finde de optimale Ecoblock erosionsmåtter til erosionssikring af dit projekt. Kontakt os på 5948 9000 eller info@byggros.com.








Kontakt vores tekniske konsulenter

De står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.

Kontakt os på 5948 9000
eller
info@byggros.com