Dokumentation og service

Få yderligere information om dokumentation og service af Vector Wall støttemure & støjvolde



Når du vælger en løsning med Vector Wall støttemure, er de stabilitetsmæssige aspekter understøttet af Byggros' mange års erfaring med opbygning af støttemure og stejle skråninger i armeret jord.

Armering med geonet indgår som en naturlig del i systemet og sørger på alle måder for tilstrækkelig sikkerhed i konstruktionen. Vector Wall stålkomponenter indregnes normalt ikke som en bærende del af systemet. Derfor beregnes totalstabiliteten udelukkende under hensyntagen til de indbyggede geonet.

Ved opbygning af gabionsvægge, hvor der i facaden indbygges et tyndt stenindlæg, indgår stålkomponenter som en bærende del. Det anbefales i disse tilfælde at anvende galvaniserede stålkomponenter. Da stabilitetsberegningen tager udgangspunkt i en designlevetid på op til 120 år for det indbyggede geonet, er det muligt at dimensionere for levetider på over 100 år.

Vector Walls fleksible facadeløsninger sikrer samtidig optimal beskyttelse mod hærværk, brand m.m. Skulle beskadigelser af facaden alligevel forekomme, kan et nyt beskyttende frontnet let eftermonteres uden indflydelse på støttemurens totalstabilitet.

Du kan finde yderligere informationsmateriale, tekniske specifikationer, samt installationsvejledning herunder. Du kan også kontakte vores specialuddannede tekniske konsulenter, der står til rådighed med beregningsteknisk assistance, udarbejdelse af veldokumenterede løsningsforslag samt designudkast til din Vector Wall løsning. Du kan kontakte os på 5948 9000 eller info@byggros.com.










Har du brug for rådgivning?
Giv os et kald eller skriv til Byggros på
Tilbage