Vækstegenskaber og dens betingelser

Optimal vækst kræver optimale forhold i vækstmediet

Hvad skal der til, for at en plante kan gro?

For at få succes med beplantningen i grønne, urbane miljøer kræver det en forståelse for de grundlæggende faktorer, der har indvirkning på plantevækst. Viden om de enkelte materialer og deres egenskaber og sammenspillet mellem disse er vejen til succes.

Fire grundelementer er nødvendige i jorden, for at en plante kan gro:

  • Vand
  • Ilt
  • Næring
  • Mikrobiologisk liv

Enhver plante har behov for at kunne optage vand for at gro. Ud over vand har planten også brug for ilt til at respirere samt næring. Plantens optagelse af næring er påvirket af jordens pH-værdi. Det mikrobiologiske liv i jorden har også betydning, da det nedbryder organisk materiale og derved frigiver næring til planten over tid.

Er de fire grundelementer til stede, kan man skabe gode forhold omkring en planterod og derved opnå rodvækst, der igen har direkte indflydelse på topvæksten. I de urbane miljøer, hvor jordmatricen ofte er brudt, må man derfor sikre, at de fire elementer er til stede i passende mængde, så man skaber muligheder for vækst – også over længere tid.

 


LetVext, Budolfi PLads, Aalborg

  • Definition: Et udtryk for den luftmængde, et vækstmedie kan indeholde ved markkapacitet. Enhed: vol.%.

    For at respirationsprocessen kan forløbe, har planten brug for ilt, men iltens mulighed for at nå ned til plantens rødder afhænger af vækstmediet. Under normale forhold er iltindholdet højest øverst i jordmatricen, mens det langsomt falder ned gennem matricen. Det er almindeligt antaget, at et iltindhold under 10 vol.% er uhensigtsmæssigt, da det øger risikoen for anaerobe forhold. Risikoen for anaerobe forhold er størst i den nederste del af jordmatricen.

  • Definition: Den del af jordmatricen, hvor rødderne er.

    Planteroden vil naturligt lægge sig i et område, hvor forholdet mellem ilt og vand er optimalt for rodens vækstbetingelser. Det er ikke unormalt, at området ligger et sted i midten af jordmatricen – aldrig i ekstremerne med ingen luft eller meget luft, da der enten bliver for vådt eller for tørt. Præcis hvor rødderne lægger sig i jordmatricen, afhænger af vækstmediet. Man kan snakke om den aktive rodzone. Et andet begreb er den aktive rodvolumen, som ikke er lig med volumen af vækstmediet. Rod og rodhår er ikke inden i de massive korn/faste partikler, men altid imellem de faste partikler i jordens porer.

    En måde at anskue jordens evne til at understøtte rodvækst på er at kigge på den andel af jorden, der kan indeholde vand, luft og organisk materiale – det vil sige porevolumen. Det er her al rodaktivitet foregår. Kombinationen af vand-/luftindholdet og porevolumen kan derfor være en god rettesnor for, hvor effektivt et vækstmedie kan understøtte rodvæksten. Selvfølgelig kan det ikke stå alene, men uden disse basale egenskaber på plads, er fundamentet ikke til stede.

  • Definition: Et udtryk for den vandmængde, et vækstmedie kan tilbageholde efter afdrypning. Enhed: vol.%.

    Markkapaciteten er det vand, som tilbageholdes i hulrum eller porer, og som ikke bliver tømt ved afdrypning. Markkapaciteten eller den maksimale vandkapacitet bliver målt over tre gentagelser. Vækstmediet vandmættes og står i 24 timer. Herefter stilles det til afdrypning i to timer. Vægten af det afdryppede vækstmedie fratrækkes vægt af vækstmediet i tør tilstand og betegnes markkapacitet.

    En jordmatrices markkapacitet er styrende for, hvor ofte det kræver vand-tilførsel. Ved lav markkapacitet rammes visnegrænsen hurtigere end ved høj markkapacitet. Har matricen en lav markkapacitet, vil den kunne indeholde en mindre mængde vand. Har den høj markkapacitet, kan den derimod indeholde en større mængde vand. Det er dog forudsat, at vandet er plantetilgængeligt i jordmatricen. En høj markkapacitet kan derfor nedsætte behov for vanding i driften.

  • Definition: Vand, som er tilgængeligt for planten.

    For at planter kan trives og vokse, kræver det ud over sollys og CO2 også vand. Derudover skal vandet være tilgængeligt for planten, så den kan optage det efter behov. Det er dog ikke alt vand, der er tilgængeligt for planten. Det skyldes både kapillærkræfterne mellem de grove porer i jorden og overfladespændingen i de fine porer. Er der intet plantetilgængeligt vand, vil det påvirke planten, så den enten mistrives eller i sidste ende dør. Det plantetilgængelige vand ligger i spændet mellem markkapacitet og visnegrænsen.

  • Definition: Den grænse, hvor planterne ikke har mere plantetilgængeligt vand.

    Visnegrænsen er et punkt, hvor planten visner, fordi dens rødder ikke længere kan trække vandet ud af jorden. Visnegrænsen er afhængig af plantetypen, da der er forskel på rødder, og hvornår de er i stand til at trække vand ud af jorden. Hvis vand er bundet hårdt i vækstmediets porer, kan en jordmatrice nå visnegrænsen, selvom der er vand til stede i matricen, fordi vandet ikke er plantetilgængeligt.

  • Definition: Væskes gennemtrængelighed gennem en jordmatrice. Enhed: m/s.

    Det er vigtigt at kende vækstmediets permeabilitet, da den viser vandets vandring igennem en given jordmatrice og dermed også giver en indikation af evnen til at flytte henholdsvis luft og ilt i jordmatricen. Det er af stor relevans for at sikre iltede forhold i jordmatricen. Strukturstabiliteten i et vækstmedie påvirker permeabiliteten. I en strukturstabil jord kan man forvente, der er en ensartet permeabilitet og en ensartet tilførsel af ilt. I en jord, som ikke er strukturstabil, kan man risikere, at permeabiliteten og ilttilførsel vil ændres over tid.

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.