Skimmelsvamp 900X900px 3

Hvordan forebygges skimmelsvamp?

Der er en lang række ting du selv kan gøre for at forebygge skimmelsvamp i din bolig

Forebyggelse er det bedste våben mod skimmelsvamp

Det bedste, du kan gøre i forhold til skimmelsvamp, er at forebygge frem for at behandle. Helt grundlæggende skal 3 kriterier i boligen være opfyldt, for at skimmelsvampe kan udvikle sig.

  • Der skal være et fugtigt miljø
  • Der skal være varmt
  • Der skal været et egnet materiale for skimmelsvampen at gro i.

Vi hverken kan eller skal fjerne varme og materiale fra vores boliger, men det er derimod vigtigt, at vi eliminerer den unødvendige og skadelige fugt.

Her er det i første omgang vores egen adfærd vi skal have fokus på, for den største faktor i at bringe fugt ind i vores moderne boliger er faktisk os selv.

​​​​​​​Vi har derfor nedenfor samlet 8 gode råd, som hjælper dig med at holde din bolig tør og fri for skimmelsvamp.

  • Mangelfuld udluftning og for meget ”fugtproduktion” inden døre, er den helt store synder. Sørg derfor for at lufte godt ud i boligen.

    Gennemtræk i boligen i 5-10 minutter flere gange dagligt anbefales. Det er vigtigt, at du er ekstra omhyggelig med udluftningen på badeværelset og i køkkenet.

  • Når du tørrer vasketøj indendørs afgiver det rigtig meget fugt i boligen. Det er derfor vigtigt, at du så ofte som muligt hænger dit vasketøj til tørre udenfor. Du kan også benytte en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til tøjtørring.
  • Oprethold en jævn varm temperatur i alle rum i boligen, og lad ikke temperaturen være under 18o. Du må godt have det koldere i f.eks. soveværelset, men det er vigtigt, at temperaturen ikke er mere en 5o koldere end i resten af huset.
  • Madlavning øger luftfugtigheden i boligen betragteligt. Benyt derfor altid emhætten når du laver mad. Tænk f.eks. på hvor meget vanddamp der dannes, når du koger dine madvarer. Husk også regelmæssigt at tjekke om udsugning og aftræk virker optimalt.
  • Hvis der opstår en vandskade i din bolig, skal skaden naturligvis udbedres hurtigst muligt. Men det er også vigtigt, at der holdes et vågent øje med det berørte område, således at der ikke kommer fugtskader, der skaber grobund for skimmelsvamp.
  • I boliger med mangelfuld isolering, er ydervæggene ofte betydeligt koldere end de indre vægge. Derfor skal man ikke placere møbler direkte op ad væggen, da risikoen for skimmeldannelse er stor. Ved at placere møbler min. 10 cm fra væggen, sikrer du god luftcirkulation og undgår dannelsen af kondens.
  • Friskluftsventiler i vinduesrammer og vægge skal holdes åbne og tilgængelige. Det er også vigtigt, at aftrækskanaler og udsugningsventiler kontrolles jævnligt, så de fungerer optimalt og ikke er stoppede med støv og snavs.
  • Skimmelsvampe gror ofte i støv, hvor der er tilstrækkelig fugt. Derfor er jævnlig rengøring og støvsugning vigtigt, da det fjerner skimmelsvampedele og muligheden for at nye skimmelsvampe slår rod.

Fik du læst?

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.