Adobestock 201210614 Preview

Pressemeddelelser - Anlægsteknik

Her kan du kigge nærmere på vores pressemeddelelser vedrørende vores anlægstekniske produkter og løsninger

  • Om kort tid bliver dørene slået op for den 30.000 kvm store oplevelsesarena Naturkraft i Ringkøbing.

    Hele indendørsarealet er kilet ind i en enorm ringvold – og dét har stillet krav til en innovativ konstruktion, der holder de store mængder jord og det enorme tryk væk fra bygningen, så den ikke risikerer at styrte sammen.

    I Ringkøbing skyder en stor ringvold op i det flade, vestjyske landskab. Med en svimlende højde på 13,5 meter kan man fra toppen mærke vestenvinde ruske, mens man spejder ud over land, marsk, skov og vand. Men endnu mere vigtigt: Ringvolden omkranser oplevelsesarenaen Nordkraft, der åbner den 4. juni 2020.

    Visionen med arenaen er at præsentere det smukke landskab med de store kontraster og den righoldige natur for de besøgende. Deres nysgerrighed, respekt og forståelse for naturen skal skærpes, og de skal have mulighed for at udforske naturens kræfter – både inde og ude.

    Netop naturens kræfter har man også været nødt til at tage hensyn til i selve opførelsen af arenaen. Den 30.000 kvm store arena består nemlig foruden en kæmpe oplevelsespark af et 2.000 kvm stort indendørs oplevelsescenter. Og dét er kilet ind i selve ringvolden.

    En af verdens største jordopfyldninger

    Stauning Maskinstation A/S, der er jordentreprenør bag opførelsen af ringvolden, har derfor måttet finde frem til en løsning, der eliminerer det massive jordtryk mod bygningen:

    - Den største udfordring i anlægsarbejdet har været at sikre bygningen mod det store tryk fra volden. Vi har derfor allieret os med specialleverandøren BG Byggros. De har hjulpet os med at etablere en jordtryksneutral opfyldning mod bygningen, fortæller Jesper Frost, gravemester hos Stauning Maskinstation.

    Med en højde på 13,5 meter er den jordtryksneutrale opfyldning en af de hidtil største af sin slags på verdensplan. Derfor har det været nødvendigt at tænke ud af boksen:

    - Der er tale om en innovativ konstruktion, hvor geoarmeringsnet, sandfyld og en drænende komprimerbar isolering ligger lag på lag og sikrer, at jordtrykket mod bygningen elimineres, forklarer Jesper Frost.

    Sandwich-konstruktion standser kraften fra jorden

    Administrerende direktør i BG Byggros, Anders Kjeld, understreger, at det med kendte teknikker, har været muligt designe den rekordstore jordtryksneutrale opfyldning.

    - Det er ikke ualmindeligt at beskytte en bygning mod et stort tryk fra en tilstødende jordmasse. Men vi har dog aldrig før gjort det i 13,5 meters højde. Den jordtryksneutrale opfyldning, vi har anlagt i samarbejde Stauning Maskinstation, er uden tvivl en af verdens største – og det har selvfølgelig været en spændende udfordring for os.

    BG Byggros-direktøren uddyber, hvordan opfyldningen beskytter bygningen mod trykket fra den 13,5 meter høje ringvold:

    - Vi anvender geoarmeringsnet i en særlig sandwich-konstruktion, hvor vandrette lag på 0,4 meter sikrer, at nettene armerer sandlaget og optager jordtrykket. Samtidig bruger vi i alt 300 mm komprimerbar drænende isolering, som sikrer, at der ikke opstår et vandtryk mod væggen.

    Resultatet er jordopfyldning, der holder de store mængder jord og det enorme tryk væk fra det 2.000 kvm store oplevelsescenter, så det ikke risikerer at styrte sammen.

    Faktaboks: Info om Naturkraft

    • Byggeår: 2017-2020
    • Anlægssum: Ca. 250 mio. kr.
    • Bygherre: Komitéen for etableringen af Naturkraft
    • Designledende arkitekt: Thøgersen & Stouby
    • Hovedentreprenør: Hansen & Larsen
    • Ingeniørrådgiver: Niras

    For koordinering af interviews, kontakt:

    Benjamin Jul Olsen | Kommunikationsrådgiver, Perfekta PRT +45 2682 4648 | E-mail: benjamin@perfektapr.dk  

     

    Dronefoto (fra Stauning Maskinstation A/S) af opførelsen af Naturkraft samt jordopfyldningen mod bygningen. Billede 1: Dronefoto (fra Stauning Maskinstation A/S) af opførelsen af Naturkraft samt jordopfyldningen mod bygningen.

    Billede 1: Dronefoto (fra Stauning Maskinstation A/S) af opførelsen af Naturkraft samt jordopfyldningen mod bygningen. Billede 2: Dronefoto (fra Stauning Maskinstation A/S) af opførelsen af Naturkraft samt jordopfyldningen mod bygningen.

    Billede 1: Dronefoto (fra Stauning Maskinstation A/S) af opførelsen af Naturkraft samt jordopfyldningen mod bygningen. Billede 3: Dronefoto (fra Stauning Maskinstation A/S) af opførelsen af Naturkraft samt jordopfyldningen mod bygningen.

    Jordopfyldningen mod bygningen, hvor geoarmeringsnet, sandfyld og en drænende komprimerbar isolering ligger lag på lag. Billede 4: Jordopfyldningen mod bygningen, hvor geoarmeringsnet, sandfyld og en drænende komprimerbar isolering ligger lag på lag.

    Billede 4: Jordopfyldningen mod bygningen, hvor geoarmeringsnet, sandfyld og en drænende komprimerbar isolering ligger lag på lag. Billede 5: Jordopfyldningen mod bygningen, hvor geoarmeringsnet, sandfyld og en drænende komprimerbar isolering ligger lag på lag.

    Download pressemeddelelsen: Gigantisk jordopfyldning omgrænser Naturkrafts oplevelsesarena
  • En 480.000 m2 stor udvidelse af Frederikshavn Havn er i fuld gang

    Hovedparten af arealet skal bruges til nedbrydning af skrottede skibe og boreplatforme, og her sættes bæredygtighed og miljø højt på dagsordenen.

    Frederikshavn Havn udbygger sin position som hele regionens vækstcentrum. 480.000 m2 nye havnearealer, 1000 meter ny kaj og 14 meters vanddybde skal løfte området ind i en ny æra med nye aktiviteter, forretningsmuligheder og arbejdspladser.

    Hovedparten af havneudvidelsen, som forventes færdig i 3. kvartal af 2019, skal huse den amerikanske virksomhed Modern American Recycling Services (M.A.R.S.). På et areal, der tæller 280.000 m2, etablerer virksomheden sit første europæiske ophugningsværft. Herfra skal M.A.R.S. sikre bortskaffelse og genanvendelse af mere end 200 ton skrot fra skibe og boreplatforme årligt.

    Det nye skrotværft, der vil hyre 200 nye medarbejdere, bliver placeret i Frederikshavn, fordi det danske marked ifølge M.A.R.S. tilvejebringer bæredygtige rammer for skrotningsarbejdet. I Danmark kan vi nemlig tilbyde optimale betingelser for en effektiv bortskaffelse af farlige materialer og genanvendelse af de tunge materialer.

    Kæmpe membran beskytter mod forurening

    Det er totalentreprenør Per Aarsleff A/S, der står bag etableringen af det 280.000 m2 store havneareal. Ved at alliere sig med specialleverandøren Byggros lægger entreprenørfirmaet fundamentet for, at M.A.R.S.’ ophugning af skibe og boreplatforme foregår på bæredygtig og miljørigtig vis.

    ”Vi er gået sammen med Byggros, som i alt har leveret en 70.000 m2 stor membran, der skal håndtere belastninger fra skrotningsarbejdet. Udlægning af membranen skal beskytte mod nedsivning af forurening, så jern og andre skadelige indholdsstoffer ikke siver ned i undergrunden”, udtaler Cathrine Engstrøm, projektleder hos Per Aarsleff A/S.

    Cathrine Engstrøm understreger, at membranudlægningen er et omstændeligt arbejde:

    ”At lægge membranen ud på så stort et område tager os 12-14 uger. Med hjælp fra Byggros skal vi nemlig svejse alle membranbaner sammen med bentonit for at sikre, at der ikke kan trænge indholdsstoffer igennem. Men selvom det er et langvarigt arbejde, er det godt givet ud i sidste ende. Det er nemlig en bæredygtig løsning, der beskytter mod forurening – og dermed mod overbelastning og både natur, miljø og klima”.

    En fleksibel løsning

    Adm. direktør Anders Kjeld understreger, at Byggros som leverandør har haft ét hovedfokus i deres membranvalg, nemlig fleksibilitet.

    ”De enorme rystelser, som kommer fra skrotningsarbejdet, vil give væsentlige sætninger i området. Derfor har det været afgørende med en membranløsning, der sikrer fleksible samlinger mellem membranbanerne. På den måde kan membranen optage de bevægelser, der kommer undervejs, uden at den beskadiges,” udtaler han.

    På den baggrund har Byggros leveret og hjulpet med udlægning af to forskellige typer membraner: en kompositmembran af typen Bentomat CLS100 og en 1,0 mm HDPE-membran.

    ”Begge membraner er stærke og fleksible løsninger, som kan håndtere de varierende vejrforhold. Samtidig klares tætningerne i samlingerne med simple overlæg og et indlæg af løs bentonit, der effektivt binder membranbanerne sammen,” runder Anders Kjeld af.

    Faktaboks:

    Aktører bag Hærvejsbroen

    • Møller & Grønborg A/S har stået for landskabsudformningen.
    • Skive Anlæg & Entreprenør A/S har stået for anlægsarbejdet og opbygningen af rampen for hovedentreprenør Kaj Bech A/S.
    • Byggros A/S har for Skive Anlæg og Entreprenører A/S leveret tekniske design og tilhørende materialer til opbygningen.
    • Cubo Arkitekter A/S har været totalrådgiver på projektet med ISC Rådgivende Ingeniører A/S som ingeniør og med Rambøll A/S som tilsynsførende.

     

    For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
    Benjamin Jul Olsen | Kommunikationsrådgiver, Perfekta PRT +45 26 82 46 48 | E-mail: benjamin@perfektapr.dk  

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

    Billede 1: Dronefoto (fra Per Aarsleff A/S), der viser udlægning af 70.000 m2 membraner på Frederikshavn HavnBillede 1: Dronefoto (fra Per Aarsleff A/S), der viser udlægning af 70.000 m2 membraner på Frederikshavn Havn

    Billede 1: Dronefoto (fra Per Aarsleff A/S), der viser udlægning af 70.000 m2 membraner på Frederikshavn Havn Billede 2: Dronefoto (fra Per Aarsleff A/S), der viser udlægning af 70.000 m2 membraner på Frederikshavn Havn

    Billede 3: Udlægning af 70.000 m2 membraner på Frederikshavn Havn. Billede 3: Udlægning af 70.000 m2 membraner på Frederikshavn Havn.

    Billede 4: Udlægning af 70.000 m2 membraner på Frederikshavn Havn. Billede 4: Udlægning af 70.000 m2 membraner på Frederikshavn Havn.

    Download pressemeddelelsen: Kæmpe havneudvidelse baner vejen for bæredygtighed
  • Hovedformålet med nyopførte Hærvejsbroen er at nedbryde barrieren mellem Viborgs nye store byudviklingsområde (Viborg Baneby) og midtbyen

    For at løfte den opgave har det været afgørende at tænke innovativt og se bort fra gængse brokonstruktioner.

    Hærvejsbroen, der stod færdig den 28. januar 2019, er en splinterny forbindelse over jernbaneterrænet, som nedbryder den mangeårige ’kløft’ mellem Viborg Baneby og midtbyen. Broen er derfor en vigtig milepæl i byudviklingsprojektet Viborg Baneby, hvor et tidligere industriområde skal transformeres til en dynamisk og mangfoldig bydel, midt i Viborg.

    Landskabsarkitekt bag broen, Møller & Grønborg A/S, har ønsket at understøtte det innovative byudviklingsprojekt med en lige så innovativ bro. En bro, der ikke bygger på en klassisk betonstøttemur, men på naturmaterialer, der giver et råt, moderne og levende udtryk.

    Det betyder, at Hærvejsbroen adskiller sig fra almindelige broer ved at integrere træer, plantebede, bænke, varierende niveauer og forskellige typer belægning – alt sammen på en støttemur af armeret jord og granitskaller.

    Særlig støttemur realiserede Hærvejsbroen

    Entreprenør bag broen er Skive Anlæg & Entreprenør A/S. Projektleder Karsten Nielsen lægger vægt på, at firmaet valgte at gå ind i projektet, fordi de så Hærvejsbroen som en spændende udfordring, som krævede en specialløsning for at kunne realiseres. Derfor valgte entreprenørfirmaet at inddrage en særlig type støttemur, som er udviklet af underleverandøren Byggros.

    For at realisere det rå og naturlige look kunne broen ikke bygges på en almindelig støttemur, hvor der blot er stablet en masse betonsten oven på hinanden. Vi har derfor projekteret med Byggros’ særlige type støttemur: en Vector Wall-terrænmur, der er opbygget i armeret jord. Det har givet os mulighed for at bygge støttemuren op af naturmaterialer.

    Karsten Nielsen forklarer, at det bl.a. er granitskaller, den 4,2 meter høje støttemur består af:

    Den udvendige facade består af et galvaniseret stålnet, hvor knust granit er placeret på bagsiden. Det har været afgørende for at skabe det anderledes og rustikke look, som har været Møller & Grønborgs mål med broen.

    Broen afspejler byrummets dynamik

    Anders Kjeld, Byggros’ adm. direktør, lægger vægt på, at Vector Wall-støttemuren er en oplagt løsning til netop Hærvejsbroen:

    Hvis man skal nævne én ting, der kendetegner Vector Wall-støttemure, er det deres unikke evne til at kunne integreres i landskabet grundet brugen af naturmaterialer. Det rustikke, moderne og naturtro look, vi på den måde opnår, går særdeles godt i spænd med Hærvejsbroen: et bindeled mellem et ældre område, Viborg midtby, og Viborg Baneby – et splinternyt moderne byudviklingsområde.

    Anders Kjeld påpeger desuden, at Vector Wall er en dynamisk og innovativ løsning, der understøtter Viborg Baneby som en bydel i konstant udvikling:

    Støttemuren består af en gabionsvæg, dvs. et stålnet, der holder på en masse granitsten. Det smarte ved løsningen er, at gabionsvæggens stabilitet sikres med hjælp fra vandrette lag af geonet, som dimensioneres for 120 år levetid. Broen er i sig selv er en dynamisk og innovativ størrelse, som på fin symbolsk vis afspejler den innovation og udvikling, Viborg Baneby skal rumme.

    Faktaboks:

    Aktører bag Hærvejsbroen

    • Møller & Grønborg A/S har stået for landskabsudformningen.
    • Skive Anlæg & Entreprenør A/S har stået for anlægsarbejdet og opbygningen af rampen for hovedentreprenør Kaj Bech A/S.
    • Byggros A/S har for Skive Anlæg og Entreprenører A/S leveret tekniske design og tilhørende materialer til opbygningen.
    • Cubo Arkitekter A/S har været totalrådgiver på projektet med ISC Rådgivende Ingeniører A/S som ingeniør og med Rambøll A/S som tilsynsførende.

     

    For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
    Benjamin Jul Olsen | Kommunikationsrådgiver, Perfekta PRT +45 26 82 46 48 | E-mail: benjamin@perfektapr.dk  

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

    Billede 1: Hærvejsbroen i Viborg med dens 4,2 meter høje støttemur bestående af granitskaller bag galvaniseret stålnet. Billede 1: Hærvejsbroen i Viborg med dens 4,2 meter høje støttemur bestående af granitskaller bag galvaniseret stålnet.

    Billede 2: Hærvejsbroen i Viborg med dens 4,2 meter høje støttemur bestående af granitskaller bag galvaniseret stålnet. Billede 2: Hærvejsbroen i Viborg med dens 4,2 meter høje støttemur bestående af granitskaller bag galvaniseret stålnet.

    Billede 3: Hærvejsbroen i Viborg med dens 4,2 meter høje støttemur bestående af granitskaller bag galvaniseret stålnet. Billede 3: Hærvejsbroen i Viborg med dens 4,2 meter høje støttemur bestående af granitskaller bag galvaniseret stålnet.

    Billede 4: Hærvejsbroen i Viborg med dens 4,2 meter høje støttemur bestående af granitskaller bag galvaniseret stålnet. Billede 4: Hærvejsbroen i Viborg med dens 4,2 meter høje støttemur bestående af granitskaller bag galvaniseret stålnet.

    Download pressemeddelelsen: Hærvejsbroen i Viborg bryder med de gængse principper

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.