Pressemeddelelser - Grønne tage

Her kan du læse vores pressemeddelelser vedrørende Grønne tage

  • I Gladsaxe Kommune er bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål på dagsordenen.

    Kommunen har fået sin første Svanemærkede børneinstitution, hvor et grønt tag er med til at klimasikre og forsinke de stigende mængder regnvand.

    Det regner i gennemsnit hver tredje dag i Danmark, viser tal fra DMI. Og når himlen åbner sine sluser, går det nogle gange ganske heftigt for sig. Det var tydeligt så sent som i august, hvor vi fik besøg af en lang række skybrud.

    De store mænger regnvand stiller krav til vores kloaknet, som skal på overarbejde. For at forhindre overfyldte kloakker arbejder man flere steder på at skybrudssikre og installere løsninger, som aflaster kloakkerne. Et af de steder er Gladsaxe Kommune:

    - Vi arbejder med en masse projekter inden for håndtering af regnvand. Vi vil dog gerne tage skridtet ekstra og være forrest, når det kommer til klimatilpasning og bæredygtighed, fortæller Daniel Pedersen, projektleder hos Gladsaxe Kommune.

    Som en del af kommunens fokus på bæredygtig udvikling byggede man tidligere på året Gladsaxes første Svanemærkede børneinstitution: Elverdammen. Den er mere miljøvenlig end traditionelt byggeri og udmærker sig bl.a. ved, at der slet ikke anvendes PVC, ligesom der er høje krav til bl.a. energiforbrug, affaldshåndtering, ventilation, akustik og dagslys.

    Når regnen regner oppe på taget

    Der er også blevet stillet krav til børneinstitutionens regnvandshåndtering – bl.a. et tag, som forsinker vandet mere end et traditionelt, grønt tag. Daniel Pedersen fortæller:

    - Vi har valgt at få installeret et grønt tag fra Byggros med fokus på at håndtere større regnhændelser på taget. Taget opmagasinerer mere end en 10 års regn og forsinker vandet, som langsomt ledes til kloakken, hvis det ikke er fordampet. Samtidig bidrager det til et bedre mikroklima og en bedre biodiversitet. Vi er glade for løsningen og har planer om at beklæde en anden institution med taget næste år.

    Det grønne tag fra Byggros består af DiaFlow-moduler, som giver en afløbskoefficient på optil 0,07 svarende til en 93 % vandtilbageholdelse på taget ved en 10 års regn. Derudover er taget bygget op af BGreen-it sedumbakker, som indeholder 5-9 sedumarter, der øger biodiversiteten. Gladsaxe Kommune vil arbejde for at øge biodiversiteten yderligere på de fremtidige tage.

    Et tag med mange fordele

    Ud over at have en stor betydning for regnvandsforsinkelsen har taget også en betydelig isolerende effekt på bygningen. Det gælder både vinter og sommer. Derudover forlænger taget tagpappens levetid markant.

    - Grønne tage kaster en lang række fordele af sig. Der er ingen tvivl om, at de gavner klimatilpasningen og giver merværdi i den grønne omstilling. Regnvandet skal håndteres dér, hvor det lander. Derfor anbefaler vi de grønne tage – og vægge for den sags skyld – til landets kommuner, fortæller Kristoffer Ulbak, sektionsleder hos Teknologisk Institut, som har hjulpet Byggros med at udvikle løsningen gennem tests og dokumentation.

    Teknologisk Institut skal snart i gang med at udføre en lang række tests på det grønne tag ved Elverdammen. Det samme skal de på Søvej i Bagsværd, hvor en privat kunde har valgt Byggros’ grønne tag til sit hjem:

    - Next step er at sætte gang i en masse målinger, som skal køre i et års tid. Det giver Gladsaxe Kommune et nøjagtigt billede af, hvor effektivt taget er, afslutter Kristoffer Ulbak.

     

    For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
    Katrine L. Zachariassen | Kommunikationsrådgiver, Perfekta PR | T +45 3111 1679 | E-mail: katrine@perfektapr.dk  

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

    Billede 1: Det grønne tag på børneinstitutionen Elverdammen.Billede 1:Det grønne tag på børneinstitutionen Elverdammen.

    Billede 2: Det grønne tag på børneinstitutionen Elverdammen. Billede 2: Det grønne tag på børneinstitutionen Elverdammen.

    Billede 3: Close-up af sedumarterne. Billede 3: Close-up af sedumarterne.

     

    Download pressemeddelelsen: Grønt tag fuldender Svanemærket børneinstitution
  • Grønne tage er populære som aldrig før, men vi mangler tests og standarder på området

    Det vil DTU ændre på med et laboratorium for den grønne tagløsning.

    Det er ikke kun i vores haver, vi er vilde med planter og græs. Også vores tage skal være grønne og afspejle miljøvenlighed. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af kvadratmeter grønne tage femdoblet siden 2013, hvor tallet lå på 39.000 kvadratmeter. I dag lyder det på hele 197.000 kvadratmeter.

    Men trods et højt og stigende tal er standardisering og forskning på området ganske lille. Det vil Danmarks Tekniske Universitet, DTU, nu lave om på. Derfor har et hold lektorer og studerende allieret sig med virksomhederne Byggros og Veg Tech, som er leverandører af den grønne tagløsning.

    - Ingeniører, bygherrer og rådgivere holder sig ofte til anvisninger og normer, når der skal bygges nyt eller restaureres. Vi tænkte, at der også måtte findes en standardiseret tilgang til grønne tage i Danmark. Men nej. Vi løb derfor ind i en masse spørgsmål, som vi ikke kunne finde svar på, og det vil vi gøre noget ved, siger Jesper Molin, lektor på DTU og medansvarlig for projektet.

    Hjulpet godt på vej af et fantastisk samarbejde med Byggros og Veg Tech har vi nu etableret et udendørs laboratorium for grønne tage, forklarer han.

    I dag sammenligner vi pærer med bananer

    Laboratoriet består af en række test- og demonstrationsprojekter drevet af en gruppe studerende. De undersøger bl.a. tagenes effekt på tagkonstruktionen, fugten i huset, isolering og fordampning. For dem kan det dog godt være en smule grænseoverskridende at arbejde uden faste normer.

    De studerende bliver virkelig udfordrede. De er nødt til at tænke innovativt og ud af boksen for at drive laboratoriet. Heldigvis er de nysgerrige, lærenemme og er allerede begyndt at tænke grønne tage ind i andre projekter, fortæller Jesper Molin.

    Byggros’ vision med samarbejdet er at få et nationalt testcenter af grønne tage. Her skal løsningernes forskelle synliggøres over for rådgivere og bygherrer, så det bliver nemmere at navigere i feltet, sammenligne løsningerne og vælge ud fra konkrete behov.

    I dag findes der en masse forskellige systemer inden for grønne tage. De kan alle noget forskelligt. Nogle kan forsinke store mængder regn, andre tage hånd om plante- og dyreliv. Men problemet er, at de alle bliver slået over én kam. Det er ligesom at sammenligne pærer med bananer, og det holder ikke, siger Torben Hoffmann, teknisk salgskonsulent hos Byggros.

    Byggros: Kom og vær med

    Indtil videre består laboratoriet af tre grønne tage: Et fra Byggros, et fra Veg Tech og et ”neutralt” forsøgstag. Resultaterne begynder så småt at rulle ind i starten af 2018.

    Byggros inviterer alle interessenter til at komme og tage et kig på laboratoriet. Håbet er også, at flere leverandører vil tage del i projektet.

    Vi håber meget, at der løbende vil komme flere grønne tage fra forskellige leverandører. Man kan få testet sit produkt og opnå dokumentation for produktets kvaliteter. Jo flere tests og leverandører, jo tættere er vi på ønskescenariet om at få et nationalt testcenter. Vi vil gerne kunne besvare alle tænkelige spørgsmål og henvise til forsøg, der er foretaget herude, slutter Torben Hoffmann af.

     

    For yderligere information, kontakt:
    Torben Hoffmann, teknisk ansvarlig, Byggros | T: +45 2060 8838 | E-mail: teh@byggros.dk  

    For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
    Marie Leth Rasmussen | Seniorrådgiver, Perfekta PR | T: +45 3151 1518 | E-mail: marie@perfektapr.dk

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

    Billede 1: Byggros har leveret grønne tage til DTU, som er i fuld gang med at teste og udvikle standarder for den populære tagløsning. Billede 1: Byggros har leveret grønne tage til DTU, som er i fuld gang med at teste og udvikle standarder for den populære tagløsning.

     

     

     

     

    Download pressemeddelelsen: DTU tager hånd om fremtidens grønne tage
  • Boligø Øst på Marmormolen har fået et unikt sommerhuslandskab oven på parkeringskælderen, der giver beboerne smukke uderum

    Et smukt strandlandskab oven på en parkeringskælder lyder umiddelbart som en idé, der sjældent vil forlade tegnebordet.

    Men takket være en fremsynet bygherre og et godt samarbejde mellem 1:1 landskab og producenten Byggros er det lykkedes at få vesterhavsstemning midt på Marmolen i København.  Her kan beboerne parkere under terræn, gå op og nyde et sommerhuslandskab på en flade, der ret beset er et stort tag.

    Vi ville gerne skabe en stemning af at være ude ved vandet. Det skulle ikke være en gårdhave, som så mange andre steder i København. Samtidig skulle det være et landskab, som klart definerede, hvilke uderum, der var private, og hvilke der var offentlige, forklarer Trine Trydeman, partner i tegnestuen 1:1 Landskab.

    Belægninger viser forskelle

    Tegnestuen har foldet landskabet, så der opstår intime rum omkring de private rum. På samme måde varierer belægningen, så der opstår tydelige hierarkier mellem offentlige rum, halv-private zoner og private rum.

    Den offentlige sti gennem bebyggelsen er beklædt med en asfalt med overfladebehandling. Det er en robust belægning, som passer til Marmormolens industrielle udseende. Ved indgangspartierne har vi valgt en belægning med gule teglsten, der spiller godt sammen med facaderne. Fra boligerne ned til vandet går en trådt grussti, der giver samme fornemmelse, som når du går af en smal sti ned til Vesterhavet, siger Trine Trydeman.

    Vækstlag på taget

    Landskabet er beplantet med planter, der kan tåle det barske klima ved vandet og kan leve i et særligt vækstlag. Torben Hoffmann teknisk specialist i Byggros forklarer:

    Når du anlægger en taghave, er udfordringen ofte, at opbygningen skal være så tynd og så let som muligt. Den skal også kunne dræne regnvandet væk effektivt og samtidig suge vand, så planterne kan overleve og blive store og frodige. I almindeligt terræn har du råjord under muldlaget, hvorfra planterne kan suge vand. På et tag/terrændæk gælder det om at efterligne muld- og råjordens naturlige egenskaber uden at belaste konstruktionen unødigt.

    Byggros har derfor anvendt et dræn- og vandreservoirs system samt en letvægts jordsubstrat specialudviklet til grønne tage. Vandreservoiret indeholder ca. 20 liter vand op pr m², som planterne kan suge fra, når det er tørt. Når vandreservoirs pladerne er fyldt op, løber vandet ned under pladerne til tagmembranen, hvorfra det på almindeligvis løber hen til afløbene. Jordsubstraten kan opsuge 4 liter per 1 cm/ pr. m², og har samtidig utrolig drænende egenskaber.  I skybrudssituationer f.eks. regner vandet lige igennem jordsubstraten, og der er intet overfladevand oven på jorden. Substraten skal samtidig være meget let, indeholde de alle nødvendige næringsstoffer og må ikke kunne brænde. Til flere af bedene har Byggros i tæt samarbejde med 1:1 Landskab udviklet og specialsammensat jordsubstrater til landskabsplanterne.

    Vi har været heldige at arbejde med en fremsynet bygherre og totalentreprenør, som forstår, at landskabet betyder noget for oplevelsen af stedet. Gode grønne omgivelser er jo en del af den herlighedsværdi, folk går efter, når de køber boliger. På Boligø Øst får beboerne et helt særligt landskab og kan følge årstidernes skiften - også selvom de bor oven på en parkeringskælder, slutter Trine Trydeman.

     

    For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
    Marie Leth Rasmussen | Seniorrådgiver, Perfekta PR | T: +45 3151 1518 | E-mail: marie@perfektapr.dk

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

     

    Billede 1: Holdet bag projektet Billede 1: Holdet bag projektet

     

    Billede 1: Holdet bag projektet Billede 2: Jacob Kamp og Trine Trydeman der leder tegnestuen 1:1 landskab

    Billede 3: Landskabet på Marmormolen Billede 3: Landskabet på Marmormolen

    Billede 4: Visualisering af projektet fra arkitekt Vilhelm Lauritzen

    Billede 4: Visualisering af projektet fra arkitekt Vilhelm Lauritzen

    Download pressemeddelelsen: Tagterrasse med vesterhavsstemning
  • De mange forskellige retningslinjer vedrørende montering af grønne tage gør det svært for både anlægsgartnere, arkitekter og producenter at finde fælles fodslag

    Manglen på fælles regler skaber desuden udfordringer, når de grønne tage skal forsikres. Aktørerne påpeger derfor fordelen ved et samlet regelsæt på området, som kan skabe klare retningslinjer.

    Grønne tage har mange fordele: De bidrager til at forhindre, at regnvandet oversvømmer kloakkerne, de opsuger CO2 i bymiljøerne, og de skaber rekreative oaser midt i storbyen. Men til trods for, at både offentlige og private bygherrer har fået øjnene op for mulighederne, mangler der ifølge arkitekter, producenter, anlægsgartnere og forsikringsselskaber stadig officielle retningslinjer på området:

    Det største problem med grønne tage er ikke mangel på viden. Problemet opstår først, når folk, der ikke ved nok om emnet og ikke sætter sig ind i stoffet, anlægger et grønt tag. Og derfor vil det eksempelvis kunne hjælpe, hvis man får et sæt fælles retningslinjer, som gælder for hele området, forklarer landskabsarkitekt Lars Andersen Sørig fra C.F. Møller, som er en af Nordens største arkitektvirksomheder.

    For mange retningslinjer skaber forvirring

    Dette synspunkt bakkes op af Byggros, som er Danmarks største producent af grønne tage samt førende inden for levering af eks. urbane biotoper, lokal regnvandsafledning m.m. Ifølge Torben Hoffman, der er teknisk ansvarlig for grønne tage hos Byggros, vil fejlprojekterede grønne tage således stadig forekomme, så længe rådgiveren ikke har et samlet sæt retningslinjer at læne sig op af:

    Lige nu findes der en lang række vejledninger fra forskellige aktører på markedet, herunder Danske Anlægsgartnere, BygErfa, DBI, Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) samt div. SBI-anvisninger. Problemet er dog, at disse vejledninger langt fra altid er entydige, hvilket kan skabe forvirring, hvis man ikke har den fornødne erfaring. Derfor ville et samlet værk fra officiel hånd danne en fast ramme, som alle kunne arbejde ud fra, uddyber han.

    Torben Hoffman påpeger, at det danske byggeri med fordel kunne hente inspiration i Tyskland, hvor grønne tage gennem årtier har været en integreret del af byggekulturen. Her har landskabsarkitekter, anlægsgartnere, systemleverandører, planteskoler mv. sammen udarbejdet fælles normer (de såkaldte FLL[1]-retningslinjer) vedrørende alle aspekter omkring grønne tage. [1] Forschungsgesellschaft Landschaftsentwicklung Landschaftsbau

    Uklare regler giver forsikringsproblemer

    Manglen på officielle retningslinjer skaber desuden udfordringer, når de grønne tage skal forsikres. Således fravælger nogle forsikringsselskaber at dække grønne tage i forbindelse med husforsikringen og overlader dermed risikoen og ansvaret til husejeren af frygt for, at rødderne vil ødelægge den underliggende tagmembran. Men ifølge fagkonsulent Kim Tang fra Danske Anlægsgartnere har det frygtede rodproblem endnu ikke vist sig at være reelt:

    Forsikringsselskaberne frygter, at rødder fra det grønne tag vil ødelægge tagmembranen. Men der findes ingen dokumentation for, at det er et reelt problem, hvis taget anlægges ordenligt. Derfor kunne det hjælpe, hvis man fra officielt hold fik skrevet retningslinjer ned for anlægning af grønne tage. Et fælles regelsæt fra eks. Statens Byggeforskningsinstitut kunne således fjerne usikkerheden hos mange aktører, heriblandt forsikringsselskaberne, siger Kim Tang, som bakkes op af brancheorganisationen Forsikring og Pension, der er positive over for et sæt fælles retningslinjer på området:

    Generelt bakker vi op om retningslinjer, der sikrer en korrekt udførelse og minimerer antallet af skader. Mht. grønne tage bliver fælles retningslinjer nok nærmere et funktionskrav, da produkter og montage umiddelbart vurderes at være meget forskellige fra forsikringsselskabernes side, forklarer ingeniør hos Forsikring og Pension, Tine Aabye.

     

    For yderligere information, kontakt:
    Torben Hoffmann | teknisk ansvarlig for grønne tage, Byggros A/S |  Tlf. +45 2060 8838 | E-mail: teh@byggros.com      

    For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
    Marie Leth Rasmussen | Seniorrådgiver, Perfekta PR | T: +45 3151 1518 | E-mail: marie@perfektapr.dk

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

    Billede 1: Stemningsbillede af grønt tag på boligkomplekset Farum Midtpunkt Billede 1: Stemningsbillede af grønt tag på boligkomplekset Farum Midtpunkt

     

    Billede 2: Stemningsbillede af grønt tag på børnehuset Fuglereden, Lejre

    Billede 2: Stemningsbillede af grønt tag på børnehuset Fuglereden, Lejre

    Download pressemeddelelsen: Uklare retningslinjer skaber usikkerhed om grønne tage
  • På taget af Københavns gamle bilauktionshus er der nu etableret et bylandbrug, hvor de lokale dyrker økologiske grøntsager

    Det visionære projekt er det første af sin art i Danmark og er blevet realiseret med Diadem-systemet til grønne tage fra Byggros. Taget er opbygget med højbede og speciallavede jordsubstrater og drænplader, der optimerer vækstbetingelserne og sikrer lokal afledning af regnvand. 

    Grønne tage er efterhånden et etableret begreb blandt arkitekter og rådgivere, der arbejder inden for bydesign med fokus på de forbedringer, som grønne overflader giver i forhold til bedre lokal regnvandshåndtering og oplevelseskvalitet i byrummene.

    Nu er næste skud på stammen realiseret på Østerbro i København: Taget på hovedstadens gamle bilauktionshus er nemlig blevet forvandlet til det økologiske bylandbrug ØsterGro, hvor de lokale bl.a. dyrker grøntsager og producerer honning. Projektet, som er det første af sin slags i Danmark, blev til virkelighed i kraft af Byggros’ ekspertise inden for grønne løsninger til bymiljøet.

    Afgørende med den rette næring 

    Udfordringen ved at opføre et egentligt landbrug midt inde i byen og ikke mindst på taget af en bygning er at sikre en passende næringsmængde i jorden. Grøntsager kræver mere næring end blomster og andre planter, som normalt anvendes på grønne tage, forklarer salgskonsulent Louise Hansen fra Byggros. Hun fortsætter:

    Vi skulle derfor lave en opbygning af jordbunden i højbedene, som både sikrede optimale vækstbetingelser og samtidig havde en tilstrækkeligt lav vægt til at kunne etableres på taget. Derudover skulle opbygningen kunne holde på en del vand, så taglandbruget også bidrog til lokal afledning af områdets regnvand.

    Jordlag med flere funktioner

    Løsningen blev en opbygning af jordlaget bestående af et specialdesignet substrat med bl.a. granulerede tegl, under hvilket en beskyttende fiberdug skærmer af mod det underliggende betondæk og beklædes med 40 mm Diadrain-drænplader. Louise Hansen fortæller:

    - Det lette, porøse jordsubstrat er fremstillet, så det på én gang virker vandholdende og kan dræne af ved pludselige store regnmængder. Derudover er det tilsat næringsstoffer, som er afstemt i forhold til de lokale farmeres ønske om at dyrke grøntsager som gulerødder og kartofler.

    - Drænpladerne supplerer substratets funktion i forhold til regnvandshåndtering, idet den dobbeltnoprede overflade sikrer en effektiv lufttilførsel, bortledning af overskudsvand og opmagasinering af vandreserver. På den måde skabes der en kontinuerlig undervanding og ventilering af beplantningen, forklarer Louise Hansen.

    Hun påpeger desuden, at valget af netop taget på det gamle bilauktionshus lettede etableringsprocessen betragteligt, da taget i forvejen var omkranset af et rækværk og udstyret med en vareelevator, der lettede transporten af de mange tons jord betragteligt. Tagets betondæk var derudover dimensioneret til at kunne bære tung trafik og derfor i stand til at bære jordlaget uden risiko for sammenstyrtninger.

    På årets Building Green medbringer Byggros bl.a. et 1:1-udsnit af jordopbygningen på ØsterGro, ligesom leverandørens øvrige løsninger inden for bl.a. grønne tage og vilde biotoper til bymiljøet vil kunne opleves på messen.   

     

    For yderligere information, kontakt:
    Louise Hansen | Salgskonsulent, Byggros A/S | Tlf.: +45 6311 2412 | E-mail: loh@byggros.com     

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

    Billede 1: På taget af Københavns gamle bilauktionshus er der nu etableret et bylandbrug Billede 1: På taget af Københavns gamle bilauktionshus er der nu etableret et bylandbrug

    Billede 2: Jordbunden i højbedene sikrer optimale vækstbetingelser for blomster og grøntsager Billede 2: Jordbunden i højbedene sikrer optimale vækstbetingelser for blomster og grøntsager

    Billede 3: Taget er opbygget med højbede og speciallavede jordsubstrater og drænplader Billede 3: Taget er opbygget med højbede og speciallavede jordsubstrater og drænplader

    Download pressemeddelelsen: Danmarks første taglandbrug dyrker økologiske gulerødder i specialdesignede jordsubstrater
  • Det nye Moesgaard Museums 9000 kvadratmeter store græsklædte tagflade er både en fremtidssikret løsning til lokal afledning af regnvand (LAR) og samtidig kilde til fremtidige udendørsoplevelser for museets gæster

    Bag tagløsningen står Byggros, som specialtilpassede deres semi-intensive grønne tag DIADEM 350 til projektet.

    Moesgaard Ny Museum, som er tegnet af Henning Larsen Architects og ligger i Skåde Bakker syd for Aarhus, er kendetegnet ved sin 9000 kvadratmeter store græsklædte tagflade, som får bygning og omgivelser til at smelte sammen i en helhed. Jan Skamby Madsen, der er direktør på Moesgaard Museum, udtaler:  

    Det var en stor oplevelse for os alle på Moesgaard Museum, da taget på den nye udstillingsbygning begyndte at grønnes sidst på året 2013. Den store bygningskrop faldt på plads i det gamle herregårdslandskab og føjer sig naturligt ind som en bakke blandt bakkerne. Når museet åbnes i oktober 2014, vil der være fri adgang til området døgnet rundt, og vi glæder os meget til at opleve, hvordan taget vil blive taget i brug af publikum.

    Højt ambitionsniveau krævede gennemtænkte løsninger

    Bygningens særlige karakter stillede høje krav til tagkonstruktionen, og derfor leverede Byggros, som står bag tagløsningen, en projekttilpasset udgave af deres semi-intensive grønne tag DIADEM 350 til byggeriet.

    Noget af det unikke ved dette projekt er, at det grønne tag er tænkt ind fra starten som en væsentlig del af bygningens udtryk og funktion. Ambitionsniveauet har været meget højt, og der er blevet tænkt meget over, hvad der skulle laves, og hvordan vi skulle lave det. Bl.a. krævede taghældningen, at vi byggede taget op med en rodhæmmende tagpap i stedet for den rodspærrefolie, som oprindelig var beskrevet i projektet, for at undgå, at opbygningen gled ned, fortæller Anja Pelle, der er projektleder hos Byggros.

    Optimale vækst- og udfoldelsesbetingelser

    Tagfladen er desuden blevet tilsået med den samme enggræsblanding, som vokser i landskabet umiddelbart omkring bygningen. Hensigten er at få bygningen til at fremstå som en del af landskabet, og derfor skulle der laves optimale vækstbetingelser på taget.

    Vi har etableret et gennemgående drænlag, der effektivt sikrer håndtering af regnvand under opbygningen, og sammen med specialsubstrat sikres derved de optimale vækstbetingelser for enggræsset. Vi har desuden valgt at anvende drænplader i HPS (genbrugspolystyren) frem for de flamingoplader, som oprindelig var beskrevet i projektet, for at sikre, at taget bliver effektivt afvandet også i fremtiden. Resultatet er et grønt tag, som både holder til at blive brugt f.eks. til koncerter og samtidig forbliver levedygtigt mange år frem, afslutter Anja Pelle.

     

    For yderligere information, kontakt:
    Lone Hansen, marketingchef, Byggros A/S | Tlf. + 45 63 11 24 16 | E-mail: lha@byggros.com

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

    Billede 1: Luftfoto af det nye Moesgaard Museums grønne tag

    Billede 1: Luftfoto af det nye Moesgaard Museums grønne tag

    NB. Ved brug af dette foto, kreditér venligst Moesgaard Museum

     

    Billede 2: Det nye Moesgaard Museum har fået 9000 kvadratmeter grønt tag

    Billede 2: Det nye Moesgaard Museum har fået 9000 kvadratmeter grønt tag

    NB. Ved brug af dette foto, kreditér venligst Moesgaard Museum

    Download pressemeddelelsen: Grønt tag åbner for nye oplevelser på Moesgaard Museum

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.