Adobestock 201210614 Preview

Pressemeddelelser - Regnvandshåndtering

Her kan du kigge nærmere på vores pressemeddelelser vedrørende Regnvandshåndtering

  • Nedbøren falder som aldrig før, og derfor har Furesø Kommune taget nye og innovative midler i brug

    Utraditionelle, pimpstensbaserede regnbede sikrer nu afvanding af et stort område og gør regnvandet til et bæredygtigt aktiv. De vigtige dråber indfanges og bruges til vanding planter og træer, mens resten af vandet ledes renset ud i en nærtliggende sø og skåner naturen for forurenet vejvand. En stor win-win-situation.

    Det har regnet, regnet og så regnet lidt mere de sidste mange måneder. Og nu har DMI netop kunnet melde om ny rekord i nedbørsmængden på landsplan i løbet af februar.

    For Furesø Kommune er det vigtigt at imødekomme de massive, og ikke mindst stigende, regnmængder så effektivt som muligt. Derfor har kommunen allieret sig med forskellige samarbejdspartnere med ekspertise inden for regnvandshåndtering til et nyt projekt. Her har opgaven lydt på at afvande et 2.400 m2 stort villavejs-område og samtidig skabe så gode vækstbetingelser som muligt for planter og træer.

    Én af samarbejdspartnerne er specialleverandøren Byggros, der står bag udviklingen og designet af særlige regnbede med et rodvenligt bærelag. De opsamler regnvand fra de omkringliggende overflader, så det kan understøtte plantevækst. Samtidig renser bedene den resterende vandmængde, så den omkringliggende natur skånes for forurenet vejvand, der typisk indeholder tungmetaller, olier og næringsstoffer, som kan forurene grundvand og vandløb.

    Regnvand giver liv til planter og træer

    Bo Brøndum, rådgivende ingeniør og klimaspecialist ved Bovak – Miljø, Vand og Klimatilpasning, er rådgiver på projektet, og han fortæller om idéen bag projektet og brugen af regnbedene:

    - Normalt har træer ikke gode vækstbetingelser, når de plantes ved vejen og skal have rodnettet i den jord, der ligger under asfalten. Men i de her regnbede får træets rodnet meget mere plads og adgang til vand og ilt. Dobbeltfunktionen af bedet gør, at det kan håndtere både store vandmængder, rense regnvandet og stadig give gode vækstegenskaber for planter og træer.

    Regnbedet er designet, så det tilbageholder de første vandmængder i pimpstenene til brug for træerne og forsinker resten af vandet, før det udledes renset igennem et droslet udløb. Bo Brøndum uddyber:

    - Grundelementet i regnbedet er Byggros’ vækstmedier, der primært består af pimpsten. Pimpstenene fungerer som små svampe, som suger alt det første vand ind i sine porer, hvorfra vandet kan suges op i træerne, når træerne har behov. Samtidig er der luft imellem pimpstenene, når regnmængderne er større, end hvad der kan være i pimpstenene, og herved renses vandet, imens det løber imellem pimpstenene og afledes til den nærtliggende sø, Søndersø. Efter regnvejr står de fugtige pimpsten tilbage med vand til træerne i den efterfølgende periode, og der er igen luft imellem pimpstenene. Dét giver optimale forhold for træerne.

    Bæredygtig afvanding i stor skala

    Søren Storm, der er projektchef hos Byggros med speciale inden for klima- og skybrudssikring, slår fast, at der er tale om en løsning, der afvander et rekordstort område.

    - De pimpstensbaserede vækstmedier, CityVext og RodVext, som er grundelementerne i regnbedet, sikrer, at der kan optages kæmpestore mængder vand til senere brug for planterne. Faktisk er der tale om, at blot én m3 regnbed afvander en overflade på 50 m2. Det er 2,5 gange så stort et område, som almindelige regnbede kan afvande. Rent økonomisk er der altså et stort potentiale for kommunerne, der med denne løsning nemt kan opskalere og afvande kæmpe områder med brug af færre regnbede, siger Søren Storm og afrunder:

    - Med regnbedene kommer regnvandet til at indgå i et naturligt kredsløb, hvor det bruges til vanding af træer og planter, som igen optager CO2 og bidrager til et sundere klima. På den måde baner projektet ikke kun vej for en effektiv, men også en bæredygtig regnvandshåndtering.  

    Video, der illustrerer regnbedets funktionhttps://www.youtube.com/watch?v=N9HFX4VgDpM&feature=emb_logo

    For koordinering af interviews, kontakt:

    Benjamin Jul Olsen | Kommunikationsrådgiver, Perfekta PRT +45 2682 4648 | E-mail: benjamin@perfektapr.dk  

    Download pressemeddelelsen: Furesø Kommune tager innovativt spadestik i håndteringen af regnvand
  • Hvordan undgår vi at give problemerne videre til næste generation?

    I dag er det helt almindelig praksis, at der ved nybyggeri etableres regnvandsmagasiner, som forsinker regnvand – og dermed forhindrer, at kloaksystemet overbelastes ved eksempelvis skybrud.
    En faskine er et midlertidigt vanddepot, hvor vand ledes hen, inden det siver videre til grundvandet. En faskine er i sin essens klimavenlig, fordi den bidrager til at gøre grundvandet renere.
    Faskiner – og nedsivning af vand generelt – skaber i disse klimabevidste tider mange i højaktuelle dilemmaer og spørgsmål. Jeg har forsøgt at ridse nogle af dem op her:

    • I nogle tilfælde udføres faskiner som magasiner til nedsivning, og i andre tilfælde stilles der krav om etablering af tætte magasiner. Men hvornår skal vi filtrere, hvornår skal magasinerne være tætte, og hvordan sikrer vi os, at magasinerne så også er tætte?

    • Bør vandet også renses/filtreres, inden det ledes ind i magasinerne? Kun få magasiner giver mulighed for rensning, og sediment, som aflejres i magasinerne, udgør en væsentlig forureningskilde.

    • I dag er det praksis, at der indbygges magasiner under P-arealer eller direkte under eksisterende veje i byområder. Ved tung belastning kræver de fleste producenter, at der som udgangspunkt er minimum 80 cm jorddække. Hvorfor?

    Lad os starte med nedsivning kontra tætte magasiner. Min indfaldsvinkel er, at tagvand som grundregel altid skal kunne nedsives, og det samme bør gælde belagte områder og stier til cykel- eller gangtrafik.

    Når det derimod kommer til områder med belægning og motoriseret trafik, giver de tætte magasiner god mening, med mindre vejvandet renses og er dokumenteret rent, inden det ledes til et magasin.

    For faktum er at bremsestøv, gummirester, mikroplast, oliespild, og hvad der ellers ligger på belægningerne, havner i vores brønde og derfra ledes videre til faskinerne. Finpartikler binder tungmetallerne, og selvom vandet ledes gennem sandfangsbrønde, kan vi være stensikre på, at finpartiklerne i dag ender i faskinerne. Her aflejres det, hvis det ikke løber videre i vores afløbssystem.

    Derfor giver det god mening at kræve tætte magasiner. Med mindre vi beslutter os for at give forureningen videre til de kommende generationer?

    Nuvel, hvad er så et ’tæt’ magasin? Her er vandene delt, og der findes desværre utallige eksempler på løsninger, hvor det ikke var nok, og at det blot var tanken, der talte. Med andre ord skabes der nogle gange piv-utætte membranløsninger på grund af forkerte løsninger og materialevalg.

    Udgangspunktet må være, at det enten skal det være tæt, eller også er der tale om infiltration. Heldigvis er kravene til tæthed skærpet gennem de seneste år, og løsningerne som specificeres, er langt bedre end for bare få år siden.

    Det er klart, at når der etableres en membranløsning omkring en faskine i en 0,15 mm landbrugsfolie, som vi indimellem ser, så må man forvente, at montagearbejdet vil give huller hist og her. For ikke at tale om ved de gennemføringer, som jo også typisk etableres. Sidstnævnte er i øvrigt altid det mest kritiske, og det samme gælder hjørnedetaljer, når der anvendes membran til indpakning af faskinemagasinerne. Jeg kan kun opfordre til, at man er meget specifik, når kravspecifikationen udarbejdes.

    Jeg vil også nævne, at tæthedsprøvning in-situ reelt set kun kan udføres ved at fylde magasinet med vand og derigennem kontrollere, om det er tæt. Er det utæt, ja, så venter der en væsentlig omkostning forude, for så er det forfra igen.

    Præfabrikerede magasiner kan godt nok leveres tryktestede, men der er ingen garanti for, at et magasin er 100 % tæt, når det er indbygget.

    Uanset løsningsmodel vil man aldrig kunne garantere en 100 % tæt løsning. Dog er chancen nok større, hvis udgangspunktet er, at membranarbejdet udføres af specialuddannet personale, og at der anvendes en egnet membran med tilhørende beskyttelsesduge og tilhørende gennemføringer. Netop udførelsen er en forudsætning for at opnå et tæt magasin.

    Et – set med mine øjne – overset problem, er, at sedimenter ikke konsekvent fjernes fra vej- og regnvandet, før det ledes ned i magasinerne. I dag findes der filterbrønde, som kan filtrere langt mere effektivt end de traditionelle regnvandsbrønde.

    Jeg mener, at vi fremadrettet kan få stor økonomisk gevinst ved at stille krav om, at regnvand, som ledes til infiltrationsmagasiner eller tætte opstuvningsmagasiner, skal være filtreret. På den måde minimerer vi omfanget af finpartikler og mikroplast, der ledes til magasinerne. Dette er først og fremmest af hensyn til drift og vedligehold af magasinerne samt bibeholdelse af den oprindeligt forudsatte opstuvningsvolumen.

    Når det kommer til jorddække af magasiner, så er der en udfordring, når vi belaster magasinerne med tung trafik. Her tænker jeg på de tilfælde, hvor vi indbygger faskinerne i vores veje. De typiske faskineblokke, som anvendes, er fremstillet af plast, som deformeres under vedvarende statisk belastning.

    Jeg er sikker på, at entreprenører har gjort sig samme erfaring, når faskinerne tildækkes og komprimeres. De ved udmærket, at pladevibratoren ikke har uanede kræfter, når de første 20-30 cm indbygges på oversiden af magasinet.

    Der er ingen tvivl om, at belægning over sådanne magasiner kan stabiliseres yderligere ved indbygning af geonet i de overliggende bærelag. Det er dog vigtigt at forstå, at uanset hvor stærk en faskine med en hulrumsprocent >95% så angives at være, skal lasten fordeles ovenfra, og det kræver en vis overbygning. Og udgangspunktet må være, at man kontrollerer bæreevnen af den færdige belægning, således at evt. skader undgås.

    Overordnet er faskiner en vigtig del af løsningen, når vi desværre fremover kan forvente et mere ekstremt vejr og dermed også problemer ved afledningen af de mængder af regnvand, der kan ramme os. Vores kloaksystem er ofte forældet og underdimensioneret. Derfor er det – for de kommende generationers skyld – vigtigt at investere i faskiner. For ikke at nævne rigtige former for faskiner, som kan håndtere forurenet vand og tung trafik.

    Af Anders Kjeld, adm. direktør i Byggros Holding

    Download pressemeddelelsen: Faskiner og forurening
  • Frederiksberg Kommune er med blandt eliten, når det handler om innovative og bæredygtige løsninger til byrummet

    Kommunens seneste skud på stammen er magasiner, som skal indfange og udlede de stigende mængder regnvand. De vigtige dråber bliver brugt til byens tørstige træer, som skal skabe grønne områder og øget biodiversitet. Samtidig belaster det ikke kloaknettet. En win-win-situation af dimensioner.

    Enorme regnmængder er noget, vi danskere hellere må vænne os til.


    Den globale opvarmning fører nemlig til stadigt stigende nedbørsmængder i Danmark – både med hensyn til mængden og intensiteten af nedbøren. Det betyder også, at de kraftigste nedbørshændelser forventes at blive endnu kraftigere i løbet af dette århundrede. Det viser DMI-rapporten Fremtidige klimaforandringer i Danmark, der blandt andet slår fast, at den årlige nedbør på landsplan er steget med omkring 100 mm de seneste 150 år.

    For Frederiksberg Kommune er det vigtigt at imødekomme de massive regnmængder på så effektiv vis som muligt. Derfor har kommunen tænkt ud af boksen i et nyt projekt, hvor opgaven har lydt på at skabe så gode betingelser som muligt for allétræer på Dronning Olgas Vej.

    Kommunen har derfor allieret sig med forskellige samarbejdspartnere med ekspertise inden for regnvandshåndtering. Én af dem er specialleverandøren Byggros, der står bag udviklingen og designet af såkaldte K-MAGs: præfabrikerede kapillærmagasiner, som opsamler regnvand fra de omkringliggende overflader og flytter vandet op i et jordlag, så det kan understøtte plantevæksten.

    Regnvandet bliver et bæredygtigt aktiv
    Dennis Bruhn fra DGE Miljø- og Ingeniørfirma er projektansvarlig, og han fortæller om idéen bag projektet og brugen af kapillærmagasinerne:

    - Projektet går ud på at tænke byens træer ind i fremtidens regnmængder – som desværre bliver større og større. Derfor har vi fokuseret på at gøre regnvandet til et aktiv: I stedet for at belaste kloaknettet bliver vandet nu ”fanget” og ledt op i et overliggende vækstlag, hvor det skaber bedre vækstbetingelser for træerne, siger han og tilføjer:

    - Regnvandet kommer altså til at indgå i et naturligt kredsløb, hvor det bruges til vanding af træer. Træer, som optager CO2 og bidrager til et sundere klima. På den måde baner projektet vej for en bæredygtig regnvandshåndtering.

    Samme princip som de velkendte kapillærkasser
    Ifølge Søren Storm, der er projektchef hos Byggros med speciale inden for klima- og skybrudssikring, er Byggros’ K-MAG-løsning den eneste af sin slags på markedet. Og firmaet har udviklet løsningen med afsæt i princippet bag kapillærkasser, som man kender fra almindelige drivhuse:

    - De fleste kender en kapillærkasse, som man kan købe til sit drivhus for at dyrke tomater eller agurker. De fungerer ved, at man har et vandreservoir, hvorfra vandet kan trække op i planteposen, så grøntsagerne kan få glæde af vandet. Vi har taget grundprincipperne og lavet en professionel udgave, som består af en kapillærkasse, der bliver præbygget efter projektspecifikationer, fortæller Søren Storm og tilføjer:

    - K-MAG-løsningen gør det altså muligt at opstuve vand nede i magasinet – for eksempel opsamlet regnvand fra de omkringliggende overflader. Så i stedet for at slippe vandet kontrolleret, gør vi det til et aktiv. Vi kan flytte vandet fra magasinet op i det omkringliggende jordlag og dermed bruge vandet til at understøtte plantevækst. I det her tilfælde ved at skabe ideelle vækstbetingelser for allétræerne på Dronning Olgas Vej på Frederiksberg.

    Han fremhæver afslutningsvist, at kapillærkasserne kræver udgravning af et mindre areal end ved almindelige plantehuller. Dermed forventes der også lavere omkostninger til det daglige vedligehold og vandingen af træerne.

    Link til rapporten ”Fremtidens klimaforandringer i Danmark”
    https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/DKC/2014/Klimaforandringer_dmi.pdf

    For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:

    Benjamin Jul Olsen | Kommunikationsrådgiver, Perfekta PR T +45 2682 4648 | E-mail: benjamin@perfektapr.dk

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

    Træplantning ovenpå det nedgravede kapillærmagasin Billede 1: Træplantning ovenpå det nedgravede kapillærmagasin

    Billede 2: Det præfabrikerede kapillærmagasin sættes i plantehullet Billede 2: Det præfabrikerede kapillærmagasin sættes i plantehullet

    Download pressemeddelelsen: Regnvand bliver en bæredygtig ressource på Frederiksberg
  • Tid er en dyrebar størrelse i byggebranchen. Derfor har virksomheden Millag udviklet et præfabrikeret opstuvningsmagasin til håndtering af regnvand

    Det sparer tid og ressourcer på byggepladserne, som skal tage højde for store mængder regnvand.

    2017 var et ekstremt regnfuldt år. Danmark var flere gange ved at drukne i vand. Ifølge DMI endte den samlede nedbør på 849 millimeter landet over, hvilket gør 2017 til det 10. vådeste år siden 1874. Og det ser ud til, at 2018 fortsætter i samme dur.

    De store mængder regn betyder stigende grundvand. Et parameter, som byggebranchen er nødt til at tage højde for, når der bygges nyt. Det kan ske gennem lokal afledning af regnvand – LAR – som i mange tilfælde kan aflaste kloaknettet og bevare drikkevandsressourcer.

    LAR bliver mere og mere nødvendigt. Men det kræver, at vi bærer os rigtigt ad, og det er desværre ikke altid tilfældet. En del af forklaringen kan være, at et af de mest anvendte LAR-initiativer, anlægningen af faskiner, ofte bliver fremstillet som nemme projekter, enhver gør det selv-mand eller entreprenør kan påtage sig, siger Anders Kjeld, adm. direktør i BG Byggros, som er hovedkoncernen bag Millag.

    Der er behov for professionalisme på området, for at vi kan få de mest holdbare løsninger. Derfor har Millag specialiseret sig i regnvandsmagasiner med faskiner, som er pakket ind i en særlig tæt EPDM-membran. Og som noget nyt er det nu muligt at få en præfabrikeret løsning ud fra kundespecifikke dimensioner, som sparer tid på byggepladserne.

    Fra Odense til landets byggepladser

    Fra hovedsædet i Odense har Millag skabt den første prototype af et præfabrikeret regnvandsmagasin. Det kan køres ud til den givne byggeplads og blive installeret. På den måde har pladsen potentielt et nyt regnvandsdepot inden fyraften.

    Det tager typisk en 3-4 dage at installere et regnvandsmagasin afhængigt af vejret, men med de præfabrikerede magasiner kan det være up and running på en dag. Det sparer byggeprojektet for en masse dyrebar tid, og byggeprojektet kan forkortes gevaldigt, fortæller Anders Kjeld.

    Når magasinet bliver leveret på byggepladsen, skal det blot installeres i et hul, som er gravet på forhånd. Man er ikke afhængig af vind og vejr, og hullet kan lukkes til igen samme dag.

    Transportdelen afstedkommer dog visse begrænsninger, og det er ikke alle projekter, de præfabrikerede magasiner passer til. De kan nemlig ”kun” være op til 12 meter lange, max 3,3 meter brede, op til ca. 2 meter høje og rumme ca. 80 m3.

    100 % tæthed

    Præfabrikationen betyder endvidere, at den membran, der omslutter regnvandsfaskinerne, er 100 % tæt. Membranarbejdet udføres nemlig under kontrollerede forhold i overdækkede lokaler.

    Vores EPDM membran er i forvejen meget tæt og skiller sig markant ud fra de traditionelle PE og PP membraner. Det er muligt at modellere og tilpasse EPDM membranen på en helt anden måde, så selv de drilske hjørnesamlinger slutter helt tæt. Når membranen installeres under kontrollerede forhold i Odense, kan vi sende en løsning af sted, som er 100 % tæt, siger Anders Kjeld og tilføjer:

    Alt tyder på, at regnvandsmængderne kun bliver større og større. Det stiller store krav til magasinernes tæthed, holdbarhed og mulighed for at blive installeret nemt og hurtigt. Derfor er vi meget stolte af at kunne lancere en præfabrikeret løsning, som både forkorter byggeprocessen og er 100 % tæt, når den sendes af sted på lastbilen.

    Faktaboks

    Fordele ved de præfabrikerede magasiner

    • Kort monteringstid, som samlet set forkorter byggetiden
    • Økonomisk attraktiv løsning
    • Produceret på kundespecifikke dimensioner (dog maksimalt op til ca. 80 m3)
    • Leveres med præmonterede indløbs- og udløbsstudser samt udluftninger.
    • Leveres med inspektionsskakte dimension.
    • Indbyggede spulekanaler i faskinerne samt et integreret kamera
    • Kan anvendes til befæstede områder med tung trafik.
    • 50 års levetid
    • Magasinerne kan serie- eller parallelforbindes efter ønske.

     

    For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
    Marie Leth Rasmussen | Seniorrådgiver, Perfekta PR | T: +45 3151 1518 | E-mail: marie@perfektapr.dk

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

    Billede 1: Fra hovedsædet i Odense sender Byggros de præfabrikerede regnvandsmagasiner af sted til byggepladserne.Billede 1:Fra hovedsædet i Odense sender Byggros de præfabrikerede regnvandsmagasiner af sted til byggepladserne.

    Billede 2: Fra hovedsædet i Odense sender Byggros de præfabrikerede regnvandsmagasiner af sted til byggepladserne. Billede 2: Fra hovedsædet i Odense sender Byggros de præfabrikerede regnvandsmagasiner af sted til byggepladserne.

    Download pressemeddelelsen: Præfabrikerede løsninger forkorter byggetiden i drivvåde Danmark
  • Den nye Carlsberg By i København bliver klimasikret med et underjordisk regnvandsbassin

    Formålet er at undgå oversvømmelser efter kraftige regnskyl. Virksomheden Millag leverer den særlige EPDM membran, der sikrer, at regnvandet holdes inde i magasinet, inden det forsinket ledes til kloakken.

    Carlsberg-grunden i København bliver i disse år forvandlet til en helt ny bydel. Som en del af forvandlingen bliver grunden klimasikret, så den lever op til gældende krav om håndtering af regnvand. Derfor får Carlsberg Byen som et af de første bykvarterer i København installeret et SediPipe-anlæg og et 1.500 m3 underjordisk regnvandsbassin. Anlægget renser vandet, mens bassinet sikrer mod oversvømmelser.

    Løsningen er en væsentlig opgradering i forhold til traditionelle løsninger, som hidtil er udført herhjemme. De såkaldte regnvandsfaskiner, som bassinet er bygget op af, er nemlig pakket ind i en EPDM membran. Materialet skiller sig markant ud fra de traditionelle PE og PP membraner, fordi man kan modellere og tilpasse EPDM membranen på en helt anden måde. Det sikrer, at selv de mindste specialdetaljer og drilske hjørnesamlinger slutter helt tæt, hvilket er altafgørende for bygherren, fortæller Anja Pelle, teknisk salgskonsulent hos Millag.

    Desuden er membranen beskyttet af et lag kraftig og robust beskyttelsesdug – både indvendigt og udvendigt. Samlet set er det en meget mere sikker løsning, der giver et langt mere holdbart slutresultat.

    I takt med at regnvandsmængderne bliver voldsommere og forekommer hyppigere, stilles der større og større krav til regnvandsbassinernes tæthed og holdbarhed. Vi er meget stolte af at kunne levere en løsning til den nye Carlsberg By, der er radikalt forbedret og forberedt til de nye tider, siger Anja Pelle.

    Ingen massive oversvømmelser

    Fynske Millag har tidligere leveret lignende løsninger til det svenske marked, og montørerne er derfor yderst hjemmevante i at arbejde med EPDM. I Carlsberg Byen leveres og monteres i alt 3.200 m² EPDM geomembraner og 6.000 m² beskyttelsesdug.

    Projektet ender ud i et underjordisk magasin på 1.500 m3, som sammen med overjordiske kanaler og bassiner kan opmagasinere regnvandet i 24 timer, hvorefter det langsomt bliver afledt til kloakken. Forsinkelsen sikrer, at de store mængder regnvand ikke fører til massive oversvømmelser, forklarer Anja Pelle.

    De to regnvandsbassiner bliver en del af byrum 12, som er et grønt og rekreativt område i Carlsberg Byen. Området kommer sammen med 24 andre byrum til at omkranse det nye bykvarter.

    Det underjordiske magasin bliver dækket til, så det vinder byrum, mens det overjordiske bliver en synlig del af de grønne omgivelser, slutter Anja Pelle af.

     

    For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
    Marie Leth Rasmussen | Seniorrådgiver, Perfekta PR | T: +45 3151 1518 | E-mail: marie@perfektapr.dk

    Billeder og billedtekst til medsendt materiale:

    Billede 1: Den særlige EPDM membran fra Millag, som sikrer, at vandet bliver inde i bassinet. Billede 1:Den særlige EPDM membran fra Millag, som sikrer, at vandet bliver inde i bassinet.

    Billede 2: Under membranen ses de mange såkaldte regnvandsfaskiner, som bassinet er bygget op af. Billede 2: Under membranen ses de mange såkaldte regnvandsfaskiner, som bassinet er bygget op af

    Billede 3: Under membranen ses de mange såkaldte regnvandsfaskiner, som bassinet er bygget op af. Billede 3: Under membranen ses de mange såkaldte regnvandsfaskiner, som bassinet er bygget op af.

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.