
BGreen-it Vertical
Fremtidens grønne facade
BGreen-it Vertical er et nyt og unikt facadesystem, der bygger bro mellem arkitektur og natur. Systemet er fuldt integrerbart i bygningen og erstatter den traditionelle klimaskærm, i en facadeløsning, der forener ekspertviden om plantevækst, bygningsmaterialer og design i et samlet produkt, der kommer til at lægge kursen for fremtidens byggeri.
Konceptet
BGreen-it Vertical består af et formstøbt element bestående af et specialdesignet vækstmedie, hvori planterne gror. Yderst fastmonteres et frontmateriale efter eget valg, der understøtter det ønskede design. Øverst i hver vægsektion tilsluttes vandingssystemet, der tilfører vand til planterne via drypvanding.
Vækstelementets sammensætning af naturmaterialer opsuger vandet og sikrer den fornødne hydraulik i elementerne til at fordele fugten jævnt igennem hele væggen. De enkelte vækstelement er designet til at passe ind i hinanden, så de skaber en sammenhængende flade, hvori planternes rødder kan fordele sig og finde vand og næring.
Kombinationen imellem naturmaterialernes egenskaber for plantevækst og arkitekturens byggeegenskaber i det formstøbte element, skaber de optimale vækstbetingelser for en grøn væg.
Facadesystemet integreres elegant i det nye byggeri, hvor det erstatter behovet for en klassisk klimaskærm. Derved bidrager systemet til at nedbringe bygningens samlede Co2-regnskab. Systemet kan også stå alene som en tilføjelse til et eksisterende byggeri, hvorved det tilføjes udenpå bygningens færdige ramme.
BGreen-it Vertical er et fleksibelt system til den moderne by med sin blanding af ny og gammel arkitektur.
Gå i dybden og lær mere om BGreen-it Vertical
Videoen er på engelsk.

“Vi skaber frodige, grønne, bæredygtige og klimarobuste bygningsfacader, som lagrer CO2 og understøtter biodiversiteten. Multifunktionalitet, når det er bedst.”
Kamilla Aggerlund: Landskabsarkitekt, DGNB konsulent hos BG Byggros, Vertical rådgiver

DGNB dokumentationspakke fra BG Byggros
Vi har sammensat en målrettet DGNB dokumentationspakke, der indeholder al relevant information og dokumentation til rådighed på vores grønne tage og grønne vægge. Dokumentationspakken anvendes i arbejdet med en DGNB-vurdering af nyt og eksisterende byggeri.
-
Brochure BGreen-it Vertical