CABINN, Kalvebod Brygge, København



BGreen-it Taghave på Kalvebod Brygge

BGreen-it taghaven ovenpå det nybyggede CABINN hotel ved Kalvebod Brygge på Vesterbro i København, står ikke alene.

Den er en del af en større grøn konstruktion kaldet ”det grønne strøg”, som strækker sig fra SEB Banks hovedkvarter og er planlagt til at ende ved Otto Busses Vej på grænsen til Sydhavnen. Strøget vil altså ende med at dække omkring 1,2 kilometer. På den strækning, lige der, hvor man passerer over Arni Magnussons gade, ligger CABINN.

Hotellets facade er opbygget af grønne plateauer med siddepladser og en trappe i midten. Ad denne trappe kommer man op til taghaven, som breder sig på begge sider af en gangsti.

Læhegn og lunde på toppen af Vesterbro

Taghaven er udlagt i flere slags natur.

Der er et engstykke i midten, hvor der er plantet hjemmehørende urter og græsser, og uden om er plantet lunde og læhegn med træer og buske, alle hjemmehørende arter, for at fremme diversiteten. En del af meningen med havens design er at kunne huse og brødføde både insekter, men også fugle og mindre pattedyr.

Haven er designet til at optage og forsinke regnvandet via det specialfremstillede vækstmedie, SIM, baseret på knust tegl og andre genbrugsmaterialer. I kombination med Diadrain reservoirbakkerne, som også er fremstillet af genbrugeligt plast, kan systemet indeholde op til 140 liter regnvand pr. m2.

Og da taget fylder 2313 m2, er det en hel del regnvand.Skulle der komme så meget nedbør, at taget ikke kan anvende det hele, vil det overskydende regnvand blive ledt til en tagbrønd og videreført til kloaksystemet.

CABINN Taghaven er designet og projekteret af 1:1 Landskab i fællesskab med BG Byggros.









Anlægsår: 2020

System: BGreen-it Taghave

Entreprenør: CG Jensen



Har du spørgsmål om vores grønne tagløsninger, er du velkommen til at kontakte vores tekniske konsulenter, der selvfølgelig er behjælpelige med at finde det optimale grønne tag til dit projekt. Kontakt os på 5948 9000 eller info@byggros.com.