Mineralvandsfabrikken, Carlsberg, København



Grøn oase i den gamle fabriksby

Den gamle Mineralvandsfabrik på Carlsberg i København er blevet renoveret til både privat og erhvervsudlejning – som den eneste af de gamle fredede bygninger.

Inde i gården, bag den hvide facade med de enorme vinduer findes en grøn lille oase på knap 400 m2. Oasen er fortrinsvist beplantet med lave stauder, blandt andet iris, følfod, bjørnetidsler og høstanemoner, undtagen under trapperne, hvor designet indeholder klatreplanter såsom klematis, blåregn og tobakspibe. Klatreplanterne gror på et staffeli af wirer, for på den måde at skabe små private haverum til lejlighederne.

Et pust af historie

Midt i gården af de renoverede facader og moderne trapper, står der et stort gammel stentrug på 6 ton. Det er det gamle drikketrug til de hårdtarbejdende bryggerheste, som er blevet bevaret som en henvisning til områdets historie.

Mere om vand

Gårdhaven er opbygget af vores intensive taghavesystem, som består af Diadrain dræn- og reservoir-plader med et 30 cm tykt lag af vækstsubstratet SIM, der er baseret på genbrugstegl og produceret lokalt. Kombineret med Diadrain reservoirplader kan systemet optage og indeholde omkring 150 liter regnvand pr. m2.

Hvis ikke det naturligt tilførte regnvand er tilstrækkeligt, for eksempel i løbet af en tør sommer, er systemet indbygget med et drypvandingssystem, der styres af en fugtsensor og et modem, og derved sørger for, at haven aldrig tørre helt ud.

Taghaven på Heiberg Huse er designet og projekteret af 1:1 Landskab i fællesskab med BG Byggros og udført af Optimus Anlæg ApS.




Mineralvandsfabrikken, Carlsberg byen





Anlægsår: 2020

System: BGreen-it Taghave

Kvadratmeter: ​​​​​​​400



Har du spørgsmål om vores grønne tagløsninger, er du velkommen til at kontakte vores tekniske konsulenter, der selvfølgelig er behjælpelige med at finde det optimale grønne tag til dit projekt. Kontakt os på 5948 9000 eller info@byggros.com.