Monotec 3000X1000px (1)

Monotec Gabioner og støttemure

Monotec gabioner – frihed til at skabe nye og spændende arkitektoniske dimensioner

Brugen af gabioner i landskabsdesign har gennem mere end 25 år sat nye standarder for etablering af støttemure og fritståede vægge. Samtidig har gabionerne givet frihed til at skabe nye spændende arkitektoniske dimensioner og rum i landskabet.

De mange designvarianter giver mulighed for at kombinere og bygge på med gabioner på en utraditionel måde. Og det uden at gå på kompromis med æstetik, holdbar og funktionalitet.

Gabioner med både form og funktion

Gabioner bruges blandt andet som støttemure og fritstående vægge, som rumdelere og havevægge, og til udsmykning af bygninger.

Kvalitet og lang levetid

Monotec har fokus på kvalitet og har udviklet et smart gabionsystem med en professionel finish. Korrosionsbeskyttelsen består af en 350-450 g/m2 galfanbelægning, som er en speciel legering af zink og aluminium. Galfanbehandlingen giver cirka 3 gange levetid sammenlignet med traditionel varmgalvanisering med samme lagtykkelse.

Vedhæftningen af galfanbelægningen til stålet gør det muligt at bearbejde gabionerne efter overfladebehandlingen uden at risikere, at overfladebelægningen går i stykker. Det kan især være en fordel, når gabionerne skal fyldes mekanisk eller hvis elementer skal tilpasses på stedet.

Som standard leveres gabioner galfanbehandlet med en tråddiameter på enten 4,5 mm eller 5,0 mm sammen med en 6 mm stiftlås.

Maskestørrelsen har et standardmål på 100 x 100 mm.

OBS! Ved anvendelse af mindre faktioner som fyldmateriale, kan anvendes et finmasket frontgitter med en maskestørrelse på 50 x 100 mm eller 50x50 mm. (bestillingsvare).

Rustfrit stål

Monotec gabioner i særlige tilfælde leveres i rustfrit stål efter dine ønsker.

 

Monotec gabioner - materialevalg

Monotec gabionerne kan fyldes med en bred vifte af forskellige fyldmaterialer, afhængig af det æstetiske udtryk som ønskes.

Normalt anvendes et knust eller runde stenfraktioner med en dimension, der passer til maskestørrelsen.

  • For en maskestørrelse på 100 x 100 mm vælges normalt en fraktion på 100-200 mm.
  • For en maskestørrelse på 50 x 100 mm vælges normalt en fraktion på 80-150 mm
  • For en maskestørrelse på 50 x 50 mm vælges normalt en fraktion på 50-120 mm

Andre materialer som eksempelvis knust tegl, beton eller glas kan også anvendes afhængig af fraktionen, men børe kun anvendes efter aftale. Gabioner bør ikke fyldes med friktionsjord (sand/stabilgrus) eller et organisk fyldmateriale (muldjord), idet der ikke vil kunne opnås optimal komprimering af fyldmaterialet. Sætninger og utilsigtet deformation af gabionerne vil dermed opstå.

To låsesystemer, udviklet til forskellige funktionelle behov

  • Monotec R-gabion er baseret på et R-formet øjer i alle fri ender. Dette låsesystem er designet til at blive brugt i offentlige bygninger, legepladser og andre steder, hvor sikkerheden er i fokus. R-gabionen er designet således at alle frie ender er placeret på indersiden af gabionsnettet, hvilket minimerer risikoen for at hænge fast i gabionen.

  • Monotec Roko låsesystemet er baseret på en spiralsamling, hvor alle kræfter overføres til gabionens svejsepunkter. Låsesystemets ender er groft udformet og ikke sikret, hvorefter der er risiko for at komme i klemme i gabionen. Derfor anvendes Monotec Roko låsesystemer normalt på steder, hvor det æstetiske udseende er mindre vigtigt og ikke i frekventerede områder.

    Monteringstiden er normalt lidt længere for Monotec Roko end for de to andre systemer. Dette skyldes, at låsesystemet generelt er mere "organisk".

Sådan etableres en gabion- og støttemur

Inden du går i gang med at bygge en gabionmur i skel eller som en del af et større byggeri, bør du undersøge, hvilke regler der gælder i din kommune.

Vi anbefaler, at du downloader vores brochure. Her finder du detaljerede monteringsvejledninger og regler for gør-det-selv-projekter med Monotec-gabioner.

Ønsker du at bygge en støttemur i højden og størrelsen udover ovenstående, anbefaler vi, at du kontakter vores tekniske rådgivere på 59 48 90 00 eller info@byggros.com.

Download

  • Monotec Gabioner - Brochure

    Monotec Gabion - Moduloversigt

    Monotec Gabion - Arbejdsbeskrivelse

  • Monotec gabion - EPD Miljøvaredeklaration (EN)

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.