Groenne Taghaver 1182X688 1

Referenceprojekter - BGreen-it TAGHAVER

BGreen-it Taghaver - Et intensivt tagsystem

Store og frodige haver i højden

BGreen-it Taghaver giver dig mulighed for at anlægge både store og frodige haver på tage og terrændæk. Det intensive taghavesystem er både egnet til ophold og aktiv benyttelse. Systemet byder på et utal af designmuligheder, hvor beplantning, som prydplæner, buske, træer og bede, kan kombineres med befæstelser og andre haveelementer, som f.eks. plantekummer, pergolaer o.l.

Det intensive system med et specialiseret vækstmedie i stor lagtykkelse, giver mulighed for at anlægge taghaven eller tagterrassen som en helt traditionel have.

Det nye H. C. Andersens Hus, Odense

Midt i det gamle Odense ligger det nye H. C. Andersens Hus – Et moderne og interaktivt museum, der hylder forfatterens eventyrlige univers og litterære arv. En del af museet består af et haveanlæg på 7000 m2.

To tredjedele af museet befinder sig under jordoverfladen og haveanlægget er anlagt henover museet. Haven bliver derved en museumsetage i sig selv.

Til dette kæmpeprojekt har OK Nygaard, som har stået for entreprisen med anlæggelsen af haveanlægget, anvendt vores BGreen-it Taghavesystem, som består af en fugtbevarende beskyttelsesdug, drænplader, filterdug og til sidst et specialfremstillet teglbaseret vækstmedie, SIM, i en opbygning med op til en meters vækstlag.

Denne opbygning gør det muligt at etablere selv store træer og buske, uden at gå på kompromis med vækstegenskaberne. Derfor kan museets besøgende opleve en bred diversitet i plantefloret i H. C. Andersens Have, fra vilde blomster og helt op til store træer såsom bøg, fyr, taks og kirsebærtræer.

Til projektet er der anvendt omkring 2000 kubikmeter vækstmedier, der udmærker sig ved at have særligt gode nærings- og vækstegenskaber, samtidig med, at det kan indeholde store mængder regnvand, så dette anvendes, fremfor at blive ledt direkte i kloakken.

Anlægsår: 2021

Bygherre: Odense Kommune

Entreprenør: OK Nygaard

Landskabsarkitekt: MASU Planning

Finlandsgade, Amager

Finlandsgade på Amager er et eksempel på opbygningen af en BGreen-it Taghave med terrasser, græsplæne og plantekummer. Vækstlaget består af en specialblandet strukturstabil jord.

Dækkonstruktionen krævede ingen ekstra hensyn til belastning.

Moesgaard Museum, Aarhus

Det grønne tag på Moesgaard Museum er lavet som en intensiv taghave med offentlig adgang. Det grønne tag er designet således, at bygningen går i ét med de naturskønne omgivelser syd for Aarhus.

Med en BGreen-it Taghave har Moesgaard Museum fået et unikt grønt udtryk

Taget på den 15.500 mstore udbygning af Moesgård Museum skråner op fra det omkringliggende landskab med 10o taghældning i et stræk på 110 meter. Tagets udformning inviterer til aktiviteter for de besøgende, f.eks. picnic, leg eller koncerter - alt sammen noget der stiller store krav til det grønne tags konstruktion.

For at forhindre nedskridning over tid, er der brugt skiferbestrøet rodhæmmende tagpap i stedet for rodspærrefolie. Herpå er der etableret en fugtbevarende beskyttelsesdug, dræn- og vandreservoirplader samt filterdug.

Inden udlægningen af rullegræs, blev der lagt 25 cm SIM jordsubstrat. For at få optimal rodkontakt mellem rullegræs og jordsubstrat blev der udlagt yderligere 3 - 5 cm harpet muld. Pga. den tynde opbygning vandes taget i tørre perioder. For hver 6. meter er der lavet vandbremser ”sildeben” på tagmembranen, således at vandet opfanges og afledes i sektioner.

I dag går Moesgård Museum i ét med omgivelserne, og området har fået et nyt opholdssted til leg og aktiviteter.

Anlægsår:  2012-2013

Kvadratmeter: 9.000

System: BGreen-it Taghaver

Entreprenør: Danjord

Ørestad Skole, København

Ørestadskolen er et spændende projekt med intensive taghaver, hvorfra der er udsigt over et ekstensivt sedumtag.

Intensive taghaver med udsigt over en ekstensiv BGreen-it Taghave

Taghaverne er udført med plantekummer, træterrasser, flisebelægning, udekøkkener og siddepladser. Dette giver mulighed for aktiviteter ude og udnytter taget til dette formål.

Det ekstensive sedumtag kan ses fra øvreliggende tagterrasser og er opbygget med sedummåtter og BGreen-it Taghave systemet.

System: BGreen-it Taghaver

Entreprenør: Skælskør Anlægsgartnere, Sorø​

Omøgade, København

I tilknytning til patienthotellet i Omøgade, hvor familie til færinger og grønlændere kan bo når deres familiemedlemmer er indlagt i Danmark, er der etableret en intensiv BGreen-it Taghave med belægninger, græsarealer og plantebede.

Der er anvendt specialfremstillede RDL-kanter på projektet. RDL-elementerne bruges til indfatning af græsarealer på projektet. Deres ydre er som standard forsynet med et flot rudemønster​.

Tagensbo Skole, København

Tagensbo Skole er et eksempel på, hvordan man med BGreen-it Taghave systemet har udnyttet tagets overflade til ophold og leg.

En intensiv opbygning med græs, flisebelægning og trædæk på taget

Her er anlagt flisebelægninger, græsarealer og trædæk i en skøn sammenhæng, som giver børnene mulighed for at udfolde sig fysisk, og beboerne i området har fået et rekreativt område.

Punkthusene, Carlsberg ejendomme, Hellerup

På det grønne tag er der anvendt en kraftig dræn- og vandreservoirplade med en speciel strukturfast substratjord som vækstmedie.

Et flot Intensivt grønt tag anlagt oven på en parkeringskælder

Jorden er nøje blandet af materialer som knust tegl, knækket Leca, sand og kompost.

Jorden bevarer derved sin struktur trods den lave lagtykkelse. Desuden bevarer substraten fugtigheden i jorden og den har gode drænegenskaber.

Jordsubstraten er sammensat således at den kun vejer ca. 1200 kg/m³ i vandmættet tilstand.

Omkring buskene afsluttes anlægsarbejdet, med udlægning af præfabrikerede sedummåtter, her med jordbær som bunddække.

Novo Nordisk Naturpark

Området omkring Novo Nordisks hovedkvarter i Bagsværd er udlagt med 6.500 m² taghave. Taghaven ligger i niveau med det omkringliggende terræn, og derfor fornemmer man ikke, at der under ens fødder ligger en parkeringskælder.

Naturparken er designet og projekteret af landskabsarkitekterne SLA. Skælskør Anlægsgartnere har stået for fagentreprisen, mens de innovative plantehabitater er udarbejdet af URBANGREEN. Byggros har leveret alle systemerne til de grønne tage. Den grønne tagløsning er udført så det smelter sammen med de grønne omgivelser, som er tegnet af Henning Larsen Architects.

Naturparkens 31.000 m2 landskab, fungerer som en stor BGreen-it Taghave. Landskabet er anlagt ovenpå et parkeringsdæk. De grønne tage på bygningerne er udført med en blanding af græsser og engvegetation med et minimalt indhold af sedum. Dette giver både et reelt udtryk af natur, som vokser uændret fra terræn til tag, men også en plantesammensætning som har maksimalt vandoptag og fordampning og som bidrager til naturparkens biodiversitet.

En grøn BGreen-it Taghave-løsning, som naturligt bidrager til naturparkens biodiversitet.

I modsætning til den traditionelle tagplante sedum, der ikke har et specielt stort vandoptag, arbejdes der i Novo Nordisk Naturpark i stedet primært med robuste og hjemmehørende danske arter, der giver langt større biodiversitet, klimatilpasning og funktionsværdi.

Beplantningen på taghaven er lige så frodig som i det naturlige terræn, og der er ingen synlig overgang mellem terræn og det grønne tag. Der er lagt op til, at man skal bevæge sig rundt i den vilde natur, derfor er der anlagt flisestier rundt mellem plantebedene.

Flisestierne er etableret ved at lade DiaDrain 40H drænpladerne være gennemgående. Drænpladen er fyldt op med 2/8 mm skærver, hvori flisebelægningen er lagt. Det er også muligt at vælge andre belægninger som grus, sten, asfalt mv.

 

Københavns politi - Lokalstation Nordøst

I det indre København på 4. sal på politistationen i Hermodsgade har man fået anlagt en taghave med BGreen-it Taghave systemet. En have hvor træterrasse og stier er omkranset af sedumbeplantning, græsser, buske og små træer, hvor man kan opholde sig året rundt.

Den intensive grønne taghave er etableret med en typisk kombination af opholdsarealer og grønne områder. Hvert område kræver forskellige opbygninger, og de grønne områder er kantafgrænset med RDA kanter mod befæstelserne, som i dette tilfælde er terrassebrædder.

RDA kanterne er højdejusteret på et lag af 2/8 mm skærver, der fyldes i DiaDrain 40 H drænpladen (se tegningen). I stedet for skærver kan der også anvendes beton. Træterrassens strøer er understøttet af justerbare flisefødder. På et omvendt tag skal flisefødderne sættes oven på en branddug eller et 50 mm tykt skærvelag.

Plantevalget afgør tykkelsen af jordsubstraten. Til sedum, tørketålende urter, græsser og stauder anvendes 100 mm og til buske og små træer op til ca. 500 mm jordsubstrat. Der er udlagt drypvandingsslanger omkring de mere vandkrævende planter, som fx Klematis, der i denne have er plantet langs væggene.

Alle tagnedløb skal være mulige at inspicere, så ved afløb er der monteret højdejusterbare inspektionsskakte BLH-30. De er hurtige at montere, og syner ikke af meget på terrassedækket.

Anlægsår: 2013

Kvadratmeter: 133

System: BGreen-it Taghave

Entreprenør: Alletiders Anlæg ApS