Gemini Ambientato

Justerbare flisefødder

Den smarte løsning til opklodsning af alle typer terrasser på dæk og tagterrasser

Flisefod med selvjusterende hoved

Flisefoden er højdejusterbare med høj bæreevne og lang levetid. De indstilles nemt og hurtigt via dobbeltgevind og justeringsnøgle.

Flisefoden fungerer som fast fod uden den bevægelige selvjusterende disc, og kan bruges på alle dæk og tagterrasser. Ved at tilføje det selvjusterende hoved/disc kompenseres automatisk for hældninger i underlaget, så du er sikker på en plan overflade, når du lægger fliser, eller installerer en træterrasse, i eksempelvis etagebyggeri og penthouselejligheder.

Terrasse på flisefødder

Fordele

  • Kompenserer automatisk for hældninger på op til 5 % med det selvjusterende hoved/disc
  • Hurtig justering med dobbeltgevind
  • Med kun to størrelser opnås højde op til 195 mm, med forlængere helt op til 1 meter
  • Med optimeret kvadratisk base
  • En økonomisk helhedsløsning
  • Giver let adgang til installationer, skjult under fliserne

Produktdetaljer

  • GEMINI justerbar fod med 4 mm fugedeler fra 35-195 mm

  • GEMINI justerbar fod til strøer fra 35-195 mm

  • Selvnivellerende hoved/disc til både fliser og strøer

  • 40 mm og 120 mm forlængere

  • Tåler belastning op til 1400 kg

Installation

Flisefødderne placeres som start under hjørnerne på flisen. Flisefødderne justerer du ved at dreje på gevindskruen, indtil flisen er i vater og i ønsket højde.

De efterfølgende fliser placerer du derefter på de flisefødder, hvor forrige flise er lagt, og der sættes nye flisefødder i de øvrige hjørner. Jævnheden kan enten holdes ved at spænde en snor ud i ønsket højde eller ved at bruge et vaterpas fra flise til flise. Ved større arealer vil løsningen med en snor være at foretrække.

Hævet terrasse med flisefødder

Er der tale om større fliser, typisk over 80 cm i længden eller bredden, eller er der tale om tynde klinker, kan det være nødvendigt, at du supplerer med en ekstra flisefod imellem hjørnepunkterne, for at sikre, at flisen eller klinken ikke knækker under større belastning. Denne flisefod placerer du efter, at hjørnerne er justeret ind, og den skrues op, til du fornemmer, at flisen hviler på flisefoden.

Finjustering kan ske ved at bruge justeringsnøglen ovenfra.

Download

  • Brochure - Flisefødder (EN)

Sådan anvendes flisefødderne i praksis

Dobbeltjusteringsteknologi sikrer en stabil og ensartet hævet flade. Se hvordan du anvender flisefødderne i videoen her.

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.